Forsker tror, vi bliver 200 år gamle

Hvad ville du sige til at blive 200 år gammel?

Det kan være, at vi kommer til at leve så lang tid. I hvert fald hvis man spørger professor Stuart Kim.

Han arbejder på Stanford Universitet i USA.

- Jeg tror, at verdens første person, der kommer til at leve i 200 år, er blevet født, siger han.

Kæmpe væddemål

Det er megavildt, og ikke lige til at forestille sig, at man kan leve så lang tid.

Derfor har Stuart Kim lavet et væddemål med de andre forskere. Hvis han får ret, skal han have en milliard kroner i år 2150 – hvis han lever så lang tid :)

Verdensrekord: 122 år

Lige nu er den ældste, levende person i hele verden Emma Moreno på 117 år.

Men rekorden har Jeanne Calment, der blev 122 år.