Gør nyheden dig ked af det eller bange?

Nogle nyheder kan gøre dig ked af det eller bange, og så er det en god idé at tage fat i en voksen

Ultra Nyt fortæller dig om alt det seje, sjove og vigtige, som sker i Danmark og resten af verden.

Men ikke alt er gode nyheder. Der kan også være nyheder, der gør dig bange eller ked af det.

Hvis du får det sådan, er det vigtigt, at du taler med en voksen om det.

Måske får du det underligt

Nogle børn synes, at nyhederne er mere uhyggelige, end andre børn gør.

Nogle gange kan du mærke med det samme, at du bliver ked af det.

Andre gange kan der gå et stykke tid, hvor du måske har det lidt underligt. Det kan være, at du får lidt ondt i maven eller ikke kan sove. Det kan også være, at du er bange for, at det du har set i nyhederne kan ske for dig.

Men husk at en historie kommer i nyhederne, fordi det ikke sker særlig tit. Det er altså næsten umuligt, at det vil ske for dig.

Det kan du gøre

Hvis du får det sådan, er det vigtigt, at du taler med en voksen. Også selvom du ikke kan sige præcist, hvad det er, du er ked af eller bange for.

Voksne kan nemlig hjælpe dig. Det kan være din mor eller far eller en anden voksen, som du godt kan lide at tale med.

Måske kan I også snakke om historien i din klasse sammen med læreren. For det kan være, at andre har det ligesom dig.

Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis.

Kilde: Katrine Munch, Børneråde

Kontakt Ultra Nyt

Hvis du har feedback, kommentarer, ris eller ros til DR Ultra Nyt, kan du skrive en mail til os på ultranyt@dr.dk.

Vi er super glade for alle input, men vi besvarer ikke alle mails, der kommer ind.

FacebookTwitter