H&M beskyldes for racisme: Forstå hvorfor

Der er rigtig mange, der er sure på tøjgiganten H&M.

H&M bruger nemlig en mørk dreng til at reklamere for en hættetrøje, hvor der står ”Coolest monkey in the jungle” som betyder ”Sejeste abe i junglen”.

Monkey er et ord, der bliver brugt om børn, der kan lide at være lidt vilde. Men når der er mange der bliver sure, så er det fordi, de mener det er racistisk at en mørk dreng skal reklamere for en trøje, hvor der står ordet ”abe” på.

I gamle dage blev farvede mennesker sammenlignet med aber

For at forstå, hvorfor så mange mennesker er blevet sure skal vi 100-150 år tilbage i tiden. Det forklarer Emilia van Hauen, som er arbejder med at forstå kultur.

”For 100 til 150 år siden blev farvede mennesker sammenlignet med aber”.

Så når H&M reklamerer for en trøje, hvor der står abe på med en farvet model, er der nogen, der synes, H&M sammenligner drengen med en abe.Derfor bliver de sure.

The Weeknd stopper samarbejde

Flere kendte har også kritiseret H&M. Blandt andet sangeren ”The Weeknd”, som tidligere har lavet kollektioner for H&M. På det sociale medie Twitter skriver han:

” ..Jeg er dybt chokeret og vil ikke arbejde med H&M længere”.

H&M har fjernet billedet

H&M har været ude og undskylde billedet og hættetrøjen. Derfor kan man heller ikke længere finde et billede af trøjen på deres hjemmeside.