Hunde-hvaffor-noget?! Fem facts om hundehandling

Dagens Ultra Nyt handler blandt andet om 'hundehandling'.

'Handling' er et engelsk ord, der betyder 'håndtering'.

Det er altså en sport, hvor det gælder om at håndtere, eller styre, sin hund bedst muligt.

I dagens udsendelse kan du møde 14-årige Frederikke, der er megasej til hundehandling.

Hun er faktisk så sej, at hun lige er blevet kåret som Danmarks bedste!

Derfor skal hun også deltage i både EM og VM i England næste år. Men hvad går hundehandling ud på?

Fem ting du ikke vidste om hundehandling

  1. 1

    Hundehandling går ud på at vise samarbejdet med sin hund frem. Altså vise, at hunden er godt opdraget og lytter efter det, man siger.

  2. 2

    Stå ret! Hundene bliver trænet i en særlig 'pose' eller holdning, som får dem til at ligne supermodeller til konkurrencer. Dommere bedømmer på, hvor godt hundene står i deres pose, og hvor god 'handleren' er til at lære fra sig.

  3. 3

    Disciplinen handler også om, at en 'handler' kender sin hund godt. Handlere skal vide meget om hundens adfærd, personlighed og race. Sådan viser de, at de er seriøse i sporten og går op i deres hund.

  4. 4

    Som hundehandler skal man ikke gå i tøj, der stjæler hundens rampelys. Hvis ens hund har en hvid pels, skal man ikke selv tage hvidt tøj på. Der skal nemlig være fokus på hunden, når man er til konkurrencer.

  5. 5

    Hanhunde har en fordel i hundehandling. En del hunhunde får nemlig stoppet deres "karriere", så de kan avle nye hvalpe, der kan vinde fremtidens konkurrencer!