Italien ramt af jordskælv

Et jordskælv ramte i nat midten af Italien.

Jorden rystede i cirka 20 sekunder, men det var nok til, at flere landsbyer er helt eller delvist ødelagte.

Huse er styrtet sammen, og mindst 247 er døde.

Politi og nødhjælpsfolk leder stadig efter overlevende blandt murstene.

Jordskælvet ramte i det centrale Italien

Jordskælv er sket før

Italien er tidligere blevet ramt af jordskælv.

Sidste gang var i 2012, hvor to skælv ramte landet.

Dette skælv blev målt til 6,2 på Richterskalaen. Den skala bruges til at bedømme, hvor kraftigt et skælv er.

Det kraftigste skælv nogensinde blev målt i Chile og lå på 9,5.

Danmark er ikke i fare

I Danmark bliver vi yderst sjældent ramt af jordskælv.

Når der sker, er de så små, at mennesker knapt kan mærke dem.

Derfor er der heldigvis ikke noget at frygte her i landet.

Gør nyheden dig ked af det?

Så kan du tale med en voksen om det du har set eller hørt.

Det kan være din lærer, din mor eller far eller en anden voksen, du godt kan lide.

Du kan også ringe til BørneTelefonen. Nummeret er 116 111.

BørneTelefonen er åben ALLE dage fra kl. 11-23.

Der kan du snakke med en voksen om dine bekymringer, dit liv eller få gode råd.

Det er helt gratis, og du behøver ikke at sige, hvem du er.

Du kan både ringe, sende en sms, chatte eller skrive en mail.