Kendte tiktokkere forlader app’en

18-årige Josh Richards har mere end 20 millioner følgere på TikTok.

Men nu vil den kendte tiktokker forlade det sociale medie.

I stedet vil han bruge en anden app.

Ikke tryg på TikTok

Josh Richards er ikke den eneste, der forlader TikTok.

Det samme gør Griffin Johnson, Noah Beck og Anthony Reeves.

De stoler ikke på, at TikTok beskytter vores data.

Data er oplysninger om os. Eksempelvis hvor vi bor og hvad vi laver på nettet.

Hvad er problemet?

TikTok er ejet af et kinesisk firma. Det hedder ByteDance.

Mange har kritiseret ByteDance, fordi man ikke ved, om de passer på TikTok-brugernes data.

Vil du vide mere?

Ultra Nyt har lavet en video om TikTok og hvorfor nogle ikke er vilde med app’en.

Den kan du se her.