Kirstine og Ellen hjælper deres far i valgkampen

8-årige Kirstine og 13-årige Ellen har en mission.

De vil hjælpe deres far, Ole Hækkerup, med at kapre stemmer til folketingsvalget.

Derfor har de bagt lækre småkager, som de deler ud foran den lokale Føtex i Ringsted.

De håber, kagerne kan få folk til at stoppe op, så de kan hilse på deres far.

Håber på genvalg

Pigernes far sidder lige nu i Folketinget. Og det skal han fortsætte med, mener de.

De kan nemlig ikke forestille sig, at han skulle lave noget andet.

- Jeg vil jo gerne hjælpe ham, så han kan blive genvalgt og komme ind i Folketinget og arbejde. Det er det, han gør bedst, siger Ellen i videoen over artiklen.