Kom med på ulvejagt

Anne og Gustav bor lige om hjørnet fra der, hvor der er blevet set rigtig mange ulve.

De har været på tur med ulvespotteren Thomas for at lære mere om deres nye naboer.

Skal ulven blive i Danmark?

Der er kommet flere ulve i Danmark. Men nu er folk meget uenige, om den skal bo i Danmark.

Nogle folk mener, det er godt, at ulven er i Danmark. Det er nemlig et sjældent dyr. Og den bidrager til, at vi får en mere spændende natur herhjemme. Men landmændene er ret trætte af, at de spiser deres får.

Ulven er fredet i EU

Der er ikke nogen, som må røre ulven, for den er fredet i EU.

Selvom Anne og Gustav bor tæt på ulven, så synes de, det er okay, at ulven er i Danmark.