Mange børn føler sig ensomme

Heldigvis kan man bryde ud af ensomheden. Det gjorde Emil, som du kan møde her

Mange danske børn kender til følelsen af ensomhed.

En ny undersøgelse viser nemlig, at 22.000 børn mellem 11 og 15 år føler sig ensomme.

Det svarer til omkring 1 barn i hver klasse.

Der er flest piger, der føler sig ensomme. 

Følelse af at være udenfor

Ensomhed kan skyldes, at man ikke har nogen at lege eller skrive med.

Det kan være, at man føler sig udenfor.

Men heldigvis kan man bryde ud af ensomheden.

Sig det højt

Hvis man vil ud af ensomheden, er det vigtigt at sige det højt.

Også selvom det kan føles pinligt. Så kan man nemlig få hjælp.

Det gjorde Emil, som du kan møde i videoen over artiklen. Han følte sig engang ensom, men det gør han ikke længere.

Du kan møde flere børn, der er brudt ud af ensomheden, i Ultra Nyts dokumentar om ensomhed. Find den lige her