Nu bor Europas største krokodille i Danmark

I sidste uge skulle krokodillen Sobek fra Sydafrika til Danmark.

Her på Ultra Nyt kunne du følge rejsen dag for dag.

Nem at finde

Først skulle folkene fra Krokodille Zoo på Falster finde Sobek.

Det var ikke så svært. Han er nemlig 5 meter lang og vejer 600 kilo. Se det her.

En stærk kasse

Så skulle de bygge en kasse, han kunne være i på rejsen.

Den skulle sikre, at Sobek ikke kunne komme ud. Men det var også vigtigt, at ingen kunne stikke en arm ind i kassen, for så ville det måske sige haps! Se det her.

20 stærke mænd

Da kassen var klar, skulle Sobek ind i kassen. Det krævede 20 stærke mænd. Se det her.

Endelig skulle krokodillen flyve til Frankfurt og køres til sit nye hjem på Falster.

Har det godt

Nu er Sobek så flyttet ind i Krokodille Zoo. Se det her.

Alt tyder på, at han har det godt.

De første gæster har også været forbi for at se ham. Se det i videoen øverst.