Ny plan skal sikre får mod ulve

Der er nu lavet en ulve-plan for Danmark.

Planen skal sørge for, at ulven kan leve i landet uden at blive for besværlig.

Mange fåreavlere er nemlig bekymrede over, at ulven kan finde på at angribe deres får.

Hjælp til hegn og erstatning

Ulve-planen skal sørge for, at fåreavlere kan få hjælp til at lave hegn, som skræmmer ulven væk fra deres får.

De kan også få penge, hvis ulven alligevel spiser et af deres får.

Let at gøre bange

Ulven har allerede taget får fra flere fåreavlere.

Men ulven er meget let at gøre bange. Et hegn med for eksempel plastikstrimler, som blafrer i vinden, kan derfor holde ulven væk.

11 ulve på besøg

For to år siden så man for første gang i mange år en ulv i Danmark.

Det skete i Thy Nationalpark, hvor man fandt en død ulv.

Ulven har været uddød her i landet, da menneskerne i gamle dage skød den.

Nu ved man, at der bor mindst en ulv fast i Danmark. Der er i alt fundet spor fra 11 ulve, som har besøgt Danmark i løbet af to år.

På kortet kan du se, hvor man har fotograferet eller fundet spor af ulven:

Her kan du se, hvor der har været ulve i Danmark. De blå prikker viser, hvor ulve er blevet optaget på video. De røde prikker viser, hvor man har fundet spor fra ulven som for eksempel ulve-lort
Facebook
Twitter