Nye corona-regler: Nu må vi kun være fem samlet

Tirsdag holdt statsminister, Mette Frederiksen, pressemøde.

Her fortalte hun blandt andet, at vi nu kun må være fem samlet, hvor vi før måtte være ti.

Vi skal også holde større afstand til andre, hvis vi for eksempel skal i supermarkedet. Nu skal vi holde to meters afstand, hvor det før var én.

Og så anbefaler myndighederne, at vi aflyse aftaler og holde os til at se dem, vi bor sammen med og vores allernærmeste.

Gælder til d. 17. januar

Indtil videre gælder de nye regler til 17. januar.

Det samme gør alle de regler, der kom i december.

De handlede blandt andet om, at mange børn skal gå i skole hjemmefra, og at restauranter og butikker skal holde lukket.

Det kan dog godt være, at reglerne kommer til at gælde endnu længere.

Mutation er ikke farligere

Før jul dukkede en mutation af coronavirus op i England.

Altså en ændret version af virussen.

Den er ikke mere farlig, men den smitter mere.

Derfor har regeringen indført de nye regler, for at sørge for at den muterede virus ikke spreder sig for hurtigt.