Opskrift: Kager med melorm

Nederst på denne side kan du se opskriften på lækre småkager med melorme.

Det lyder måske ikke så dejligt, men orme og insekter er fremtidens mad, som både er sund og miljøvenlig.

Og så smager de godt, mener insektforsker Lars Lau Heckmann.

Mad til alle

Grunden til, at vi skal til at spise orme i stedet for okse er, at der er rigtig mange mennesker på Jorden, som skal have mad. Og vi bliver hele tiden endnu flere.

Der er snart 7 milliarder mennesker på Jorden, og for at der er mad til alle, skal vi finde på noget nyt,

Orm er lige så sund som ko

Fordelen ved orme er, at de er lige så sunde som andre former for kød, og så udsender de mindre CO2 end kørerne. Det fortæller insektforsker Lars Lau Heckmann.

CO2 er med til at skabe den globale opvarmning, så mennesker skal forsøge at begrænse udledningen af det mest muligt. Det kan blandt andet være ved at bruge mindre strøm – eller at spise orm i stedet for køer.

OPSKRIFT: Melorme-cookies

INGREDIENSER

Opskriften giver cirka 160 cookies

  • 500g smør

  • 550 g sukker

  • 375 g mel

  • 300 g havregryn

  • 15 g natron

  • 45 g melorme mel.

FREMGANGSMÅDE

  1. 1

    Bland sukker og smør til det er blødt.

  2. 2

    Tilsæt resten af ingredienserne og rul til små bolde

  3. 3

    Læg boldene på en bageplade og tryk dem flade

  4. 4

    Bag kagerne ved 200 grader i 7-10 minutter. Hold godt øje:)