Optur og nedtur: uge 45

Optur for kantinedamer fra Wales og nedtur for Donald Trump

Endnu en uge er gået. Derfor er det blevet tid til at se nærmere på, hvem der har haft en optursuge og en nedtursuge.

Optursuge for kantinedamer fra Wales

Seks kantinedamer fra Wales blev i denne uge godt 210 millioner kroner rigere til sammen. De har nemlig vundet i Lotto. Derfor har de nu sagt op på arbejdet, så de kan nyde livet for de mange penge.

En af damerne skal nu holde bryllup, mens en anden skal købe en tørretumbler for nogle af pengene.

Det er rimelig optur!

Nedtursuge for Donald Trump

For Donald Trump har det til gengæld været en nedtursuge. Et år efter han blev valgt, synes kun under halvdelen af amerikanerne, at han gør det godt som præsident.

Det viser en ny meningsmåling.