Pro Tips: Få styr på den digitale skoledag!

Lige nu går rigtig mange af jer i skole derhjemme. Og skoledagene er slet ikke som de plejer.

Klasselokalet er rykket ind på værelset.

Det føles måske ensomt. Og det kan gøre det sværere at koncentrere sig om skolearbejdet.

Men I skal blive ved med at gå i skole derhjemme et stykke tid endnu.

Skolerne er nemlig lukket til og med d. 17 januar. Og måske endda længere.

Få det bedste ud af den digitale skoledag

Så hvorfor ikke få det bedste ud af det?

Det vil børneekspert Dorte Kousholt hjælpe dig med. Hun er psykolog og ved en masse om børns hverdagsliv.

Og hun har nogle tips til, til hvordan man får det bedste ud af skoledagen derhjemme.

1) Sæt mål

Sæt dig nogle mål for skoledagen. Det kan for eksempel være, hvor meget du vil nå at læse, inden du holder en pause.

2) Sæt alarmer

Måske har din lærer lavet en tidsplan og sørget for pauser på bestemte tidspunkt. Men hvis ikke, kan det være en god idé selv at lave en plan. Sæt nogle alarmer, så du husker at holde pauser.

3) Hold frikvarter og ring til dine venner!

Det kan godt blive ensomt at sidde derhjemme. Og du savner måske dine venner. Ring til dem, når du har pause, eller arrangér et digitalt frikvarter, hvis det er muligt. På den måde føler du måske, at skoledagen er lidt mere normal.

4) Hvad fungerer for dig?

Nogle arbejder bedst, når de sidder sammen med andre. Nogle har det bedre med at alene sidde på deres værelse. Find ud af, hvad der fungerer for dig. Lav en god arbejdsplads og lyt for eksempel til musik, hvis det fungerer for dig.