QUIZ: Hvilke steder i Danmark er verdens-arv?

Mandag fik Danmark to nye steder med titlen "verdens-arv".

Stederne kom nemlig med på UNESCOs liste over steder, som er værd at passe godt på.

De nye steder er Stevns Klint og Vadehavet.

Klik på videoen og se hvorfor Stevns Klint er speciel.

Verdens-arv er vigtig for alle

Nogle steder i verden har så stor en betydning, at man gerne vil sikre, at de ikke forsvinder.

Det kan være steder, som har haft en vigtig betydning for historien. Det kan også være steder, som har en helt særlig natur eller dyreliv.

Man kalder disse steder for "verdens-arv". De er nemlig vigtige for alle mennesker i hele verden.

En liste over verdens-arv

Organisationen UNESCO har derfor besluttet at lave et program, der skal finde og beskytte verdens-arv.

På UNESCOs liste bliver der hvert år tilføjet nye steder, som derfor også bliver verdens-arv.

Listen har lige nu 1.001 steder fra hele verden.

Danmark har seks steder på listen over verdens-arv. De to nye er Stevns Klint og Vadehavet. Kan du gætte, hvilke fire steder der også er med?