Så kan du købe nytårsfyrværkeri

Hvis du elsker at se på raketter og tænde heksehyl nytårsaften, så er det nu, du kan sende dine forældre ned for at handle nytårskrudt.

Men husk lige at få et par sikkerhedsbriller med, når I handler.

Kun en ud af fire bruger nemlig sikkerhedsbriller, viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen.

Og desværre, var der sidste år i alt 267 mennesker, der kom til skade med fyrværkeri på nytårsaften.

Hele 89 af dem var børn under 15 år!

Hvis du vil være sikker, når du skal ud og fyre krudt af på årets sidste dag, så er her et par gode råd:

5 gode råd når du fyrer fyrværkeri af
  1. Brug altid sikkerhedsbriller
  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  5. Gå aldrig tilbage til en fuser

Se sikkerhedsstyrelsen kampagnevideo med GEX og Alexander Husum her:

https://youtu.be/ul3LRhOWHTw