Spiller du musik? Så husker du måske bedre

Hvis du spiller guitar, saxofon eller går til sang i din fritid, kan det være, at du har lidt lettere ved at læse eller regne i skolen.

Der er nemlig lavet en ny undersøgelse blandt 20.000 elever, som viser, at børn der spiller musik er bedre til at huske end deres klassekammerater.

Hvor godt husker du?

Her i Danmark er der mange børn, som bruger deres fritid på musik. Undersøgelsen viser nemlig, at hvert andet barn i 4.-6. klasse spiller eller synger.

Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad musik kan gøre for hjernen. Og det tyder altså på, at man bliver bedre til at huske, når man synger eller spiller.

Hvor god er du til at huske? Vi har lavet en lille test, hvor det gælder om at iagttage og huske instrumenter. Prøv den øverst og se, hvor mange du kan huske :)