Task på! 4.a's lærer går viralt

Hvordan ville du have det, hvis din lærer gik viralt?

Det har eleverne på Hasle Skole i Aarhus prøvet.

Deres lærer har nemlig lavet musikvideoen "TASK PÅ!", som lige nu har fået 60.000 visninger på YouTube.

Se mere lige her i videoen.

Hvorfor lavede de den?

Der var i forvejen en sang, der hedder "Mask på", som børnene sang med på.

Den handler om gangstere, kriminalitet, våben og vold.

Skolens lærere ville derfor lave en anderledes sang med et bedre budskab.

"TASK PÅ!" handler om, at det er godt at tage sin taske på for at gå i skole og få en uddannelse.