Ubådssagen: Retssagen er begyndt

Du har måske allerede hørt om ubådssagen.

Det er en både trist og alvorlig historie, som startede i august sidste år.

Retssagen er begyndt

I dag starter den retssag, som skal afgøre om Peter Madsen er skyldig.

Politiet mener nemlig at Peter Madsen har dræbt den svenske journalist Kim Wall.

Hun var med ombord på en tur i hans ubåd, men da ubåden kom tilbage, var hun forsvundet. Derfor blev Peter Madsen anholdt af politiet, og han har siddet i fængsel siden august.

Senere fandt politiet ud af, at Kim Wall var død.

Mange var mødt op

Mange journalister var mødt op ved byretten, da retssagen begyndte torsdag morgen.

Og sagen har lige fra begyndelsen været meget omtalt i medierne.

Man skal ikke være bange

Sager som denne er meget sjældne i Danmark og det er også en af grundene til, at mange taler om den.

Men man skal altså ikke være bange for at det sker igen, siger vicepoliti-inspektøren fra Københavns politi.

Se mere om sagen i videoen.

Husk at tale med en voksen, hvis det, du har set eller læst, gjorde dig bange eller ked af det.