Ulovlige hundehvalpe: Sådan undgår du at falde i fælden

Hvert år bliver der solgt mange tusinde hundehvalpe i Danmark.

Men nu har DR-programmet Kontant fundet ud af, at en del af de hundehvalpe er blevet hentet ulovligt i Polen.

Og at mange af hvalpene er syge, når de kommer til Danmark.

Hvordan kan jeg vide, om min hundehvalp er hentet ulovligt?

Det er svært at finde ud af, om den hundehvalp man vil købe, er blevet hentet ulovligt.

Derfor er det vigtigt at man tænker sig godt om.

Vi har talt med Dyrenes Beskyttelse.

De har givet tre gode råd, så dig og din familie ikke falder i fælden.

1

Tag jer god tid til at finde jeres hundehvalp

Når man skal have en hundehvalp, vil man gerne have, at det går hurtigt.

Men det er vigtigt, at man tager sig god tid.

Det kan man for eksempel gøre ved at kigge på flere forskellige hundehvalpe fra forskellige sælgere.

2

Besøg den der sælger hundehvalpen, inden den skal hjem til jer og bo

Det er vigtigt at besøge den, som har hundehvalpen til salg.

På den måde kan I se om hundehvalpen har boet et dejligt sted, før den kom hjem til jer.

Når I besøger sælgeren, er det også vigtigt at I tager jer god tid.

I kan sige ”vi vil gerne lige tænke over det” eller ”vi kommer snart tilbage”.

3

Spørg andre om gode råd

Kender du nogen, der har en hund?

Så tal med dem om, hvad de gjorde, dengang de købte deres hundehvalp.

I kan også tale med dem om, hvad for nogle ting de kiggede efter hos den der solgte hvalpen