VIDEO: Vi flagede for soldaterne torsdag

5. september er de danske soldaters flagdag.

I 2009 besluttede politikerne nemlig, at man 5. september skal huske de soldater, som har været udsendt til lande med krig eller uro.

Flaget og soldater hører sammen

Det danske flag har altid været knyttet til soldater.

Soldaterne har et dansk flag syet på tøjet, når de er udsendt til andre lande.

Historien siger også, at det danske flag faldt ned fra himlen i år 1219, da danskerne kæmpede i Estland. Her gav flaget de danske soldater nyt mod.