Vulkan i udbrud i Mellemamerika

I landet El Salvador er en vulkan gået i udbrud.

Den hedder Chaparrastique og er over to kilometer høj.

Vulkanen ligger 140 kilometer fra hovedstaden El Salvador.

Spyr røg og aske

Vulkanen begyndte søndag at skyde røg og aske op i luften.

I videoen kan du se, hvordan det ser ud.

Der er endnu ikke kommet lava op af vulkanen.

Mennesker måtte flytte

Der bor en masse mennesker helt tæt på vulkanen.

I området tre kilometer fra vulkanen er 5.000 mennesker blevet nødt til at flytte.

De er blevet evakueret til hytter og telte, indtil det er sikkert at bo tæt ved vulkanen igen.

To er på hospitalet

Ingen er kommet alvorligt til skade.

To mennesker har været på hospitalet, fordi røgen og asken gjorde det svært for dem at trække vejret ordentligt.

Ellers er det største problem lige nu, at asken har dækket en bro.

Man er også bange for, at vulkanens aske vil ødelægge kaffe-planterne i området.

23 aktive vulkaner i landet

I El Salvador er der 23 aktive vulkaner.

Chaparrastique vulkanen er en af de mest aktive. Den har været i udbrud 26 gange på 500 år.

FacebookTwitter