Sæt dansk natur på dagsordenen

Nye temaer til samfundsfag, historie, mediefag og musik sætter fokus på natur.

2020 er naturens år i

DR
.

I den forbindelse er vi gået sammen med

Friluftsrådet
, Naturstyrelsen og Danmarks Naturhistoriske Museer om et projekt, vi kalder 'Vores Natur'.

Formålet er at motivere alle danskere til at komme mere ud i vores danske natur og lære mere om den. Det gælder selvfølgelig også for landets gymnasieelever.

Vi har derfor udviklet en række undervisningsmaterialer, I kan bruge, til at sætte fokus på dansk natur i samfundsfag, historie, mediefag og musik.

Materialerne tager udgangspunkt i smukke og lærerige klip fra

DR
's nye naturserie 'Vilde vidunderlige Danmark' og suppleres af øvrige klip fra
DR
's store arkiv.

Kommende naturtemaer på DR Undervisning

Vilde vidunderlige Danmark i mediefag (mediefag)

Dyk ned i naturdokumentargenren, og lær om undergenrens karakteristika og faktakoder. Materialet byder på klip fra

DR
's nye naturserie 'Vilde vidunderlige Danmark' og klip med
producenten
, som giver jer et
unikt
indblik i skabelsen af serien. Med klippene kan I gå i dybden med seriens formål, narrativ og produktionsmæssige forhold.

Udkommer inden sommerferien.

Vilde vidunderlige Danmark i musik (musik)

Hvordan fortolkes uglens jagt på musen, svanernes parringsdans eller befrugtningen af nåleskoven musikalsk i ’Vilde vidunderlige Danmark’? Og hvordan påvirker den fortolkning vores oplevelse af naturen, vi ser?

Se og hør seriens komponister fortælle om deres arbejde med at skabe musikken til serien, og gå på opdagelse i partiturerne til udvalgte musiksekvenser.

Udkommer inden sommerferien.

Natur og politik (samfundsfag)

Interessekonflikter er der nok af, når man både vil sikre en mangfoldig natur og følge udviklingen i et moderne samfund. Eleverne skal arbejde med cases, hvor mennesker og natur støder sammen, og hvor hensyn til begge skal tages alvorligt.

Udkommer efter sommerferien.

Natur og landbrug (historie)

Landbruget har til alle tider været afhængig af naturens ressourcer, udbyttet af jorden og viden om, hvordan man bedst producerer sine varer. Vi sætter fokus på de seneste 200 års landbrugshistorie og sammenhængen mellem det fremvoksende moderne samfund og den natur, der omgiver os.

Udkommer efter sommerferien.

Stadig på tegnebrættet

Undervisningsmaterialerne er stadig under udvikling, så det er muligt, at vi ændrer en smule på titlerne, indholdet og formen undervejs. Men de overordnede linjer ligger fast.

Hold dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Du tilmelder dig ved at vælge '

DR
Undervisning' under kategorien 'Øvrige' på tilmeldingssiden her.