August Krogh - Fysiologi

Når man taler om iltoptagelse i musklerne, er August Krogh umulig at komme uden om.

KOLOFON OG MATERIALER

Serien er produceret af DR Videnskab i samarbejde med Experimentarium.

Sæson 1 er støttet af: Lundbeckfonden, Knud Højgaards Fond, Aase og Ejnar Danielsens Fond samt Uddannelses- og forskningsministeriet.

Sæson 2 er støttet af: Lundbeckfonden

DOWNLOAD: Plakaten til sæson 2

GYMNASIALE UDDANNELSER

FYSIK

Tycho Brahe

Ole Rømer

Niels Bohr

H. C. Ørsted

NATURGEOGRAFI

Inge Lehmann

Willi Dansgaard

Niels Steensen

Peter W. Lund

BIOLOGI

August Krogh

Ebba Lund

Peter Panum

Niels Finsen

Peter W. Lund

I løbet af januar vil der komme materiale til alle udsendelser indenfor fagene fysik, naturgeografi og biologi.

Materialerne er udviklet i samarbejde med underviser i naturgeografi Sara Mac Dalland og underviser i fysik Steffen Samsøe fra Skt. Annæ Gymnasium og underviser i biologi Jakob Damgaard fra Nørre Gymnasium.

UDSKOLING I GRUNDSKOLEN

Tycho Brahe

H. C. Ørsted

August Krogh

Niels Finsen

Niels Bohr

Materialerne er udviklet i samarbejde med undervisningskonsulent Ulrik Lundby Hansen.

AUGUST KROGHS FORSKNING

Idrætsforskningen har meget at takke fysiologen August Krogh for. Hans forskning gør, at idrætsfolk ved, hvad de skal spise. De ved, hvornår de brænder sukker af, og hvornår de brænder fedt af i musklerne. August Krogh opdagede, hvordan ilt kommer ud i muskler gennem små blodårer, der først åbner sig ved fysisk aktivitet. Han kunne tilmed dokumentere sin forskning med en helt speciel film med et dyreforsøg, der selv i dag kan slå benene væk under forskere. Og hans forskning skabte et internationalt forskningsmiljø i København.

Store danske videnskabsfolk

Følg biolog og forsanger Johan Olsen på en rejse tilbage i tiden og ind i videnskabens verden for at udforske de største danske videnskabsfolks opdagelser og personligheder.

Se Tema

Han fik også insulin til Danmark og var med til at udvikle en medicin mod diabetes. På den måde reddede han i øvrigt også sin kones liv, fordi hun led af diabetes.

I programmet ’Store Danske Videnskabsfolk: August Krogh’ tager biokemiker, forsker og forsanger i bandet Magtens Korridorer Johan Olsen os med på en usædvanlig videnskabshistorisk rejse med August Krogh, hvor vi bevæger os igennem tid og rum.

FEM TING DU BØR VIDE OM AUGUST KROGH

Programmets tilrettelægger, Henrik Prætorius, peger på fem ting, som vi bør vide om August Krogh.

  1. August Krogh var nærmest et naturtalent inden for forskning. Han var stærk i såvel det teoretiske som det eksperimentelle. Og han var endda i stand til at afprøve en laboratorie-opstilling, før den eksisterede. Han kunne simpelthen ligge på ryggen, kigge op i loftet og forestille sig rør, slanger og kolber for sit indre blik. I tankerne kunne han så regulere tykkelser af rør og lignende og præcis vide, hvordan det påvirkede en måling. På den måde var han i stand til at planlægge et eksperiment og det apparatur, der skulle bruges til eksperimentet så detaljeret, at han ofte kunne afgøre et videnskabeligt spørgsmål med få forsøg.
  2. August Krogh producerede selv meget af sit laboratorieudstyr, ikke mindst i samarbejde med teknikere på laboratoriet. Han var kritisk over for mange andre forskere, der eksperimenterede uden at vide præcist, hvilke spørgsmål deres eksperimenter skulle afgøre. Selv troede Krogh på, at et enkelt veltilrettelagt eksperiment på et omhyggeligt udvalgt forsøgsdyr kunne være afgørende for at forkaste eller påvise rigtigheden af en teori. Og han gjorde meget ud at sikre sig, at det udstyr, han brugte i laboratoriet, var præcist nok til at kunne belyse det problem, han ville undersøge.
  3. August Krogh blev gift med forskeren Marie Krogh i 1905, og stik mod datidens tradition forblev de begge erhvervsaktive gennem hele livet. August og Marie delte laboratorier og hjem på lige fod. Især i begyndelsen af deres karrierer skrev de også videnskabelige artikler sammen baseret på deres fælles arbejde.
  4. August Krogh er kendt for at have haft en rolle i at bringe insulinproduktionen til Danmark - en virksomhed, der siden er vokset til en af Danmarks største, nemlig Novo Nordisk. August Krogh opdagede ikke selv insulin. Han fik i 1922 kontakt til insulinets opdagere i Canada og fik tilladelse til at producere insulin i Skandinavien på licens. Krogh deltog i arbejdet med at udvikle metoder til at rense stoffet op og sikre, at dosis altid blev ens. Men da arbejdet var slut, forlod han det praktiske arbejde med insulin og kastede sig over andre undersøgelser.
  5. Krogh fik Nobelprisen i 1920 for opdagelsen af, hvordan blodforsyningen i kroppen reguleres efter behov. Men han gjorde mange andre banebrydende opdagelser i løbet af sit forskerliv. Han var meget alsidig, og han var med til at starte nye forskningsområder flere gange i sit liv.

Læs også Store danske videnskabsfolk Se Tema

  1. Willi Dansgaard - Glaciologi
  2. Peter W. Lund - Palæontologi
  3. Ole Rømer - Astronomi
  4. Niels Finsen - Strålebehandling
  5. Peter Panum - Fysiologi
  6. Ebba Lund - Virologi
  7. Tycho Brahe - Astronomi
  8. August Krogh - Fysiologi
  9. Inge Lehmann - Jordens kerne
  10. H. C. Ørsted - Elektromagnetisme