Det Konservative Folkeparti (C)

Det Konservative Folkeparti er et af Danmarks ældste partier. Det har været et stort og magtfuldt parti, men i nyere tid har det i stedet været et af de mindste på Borgen.

Det Konservative Folkeparti er et af Danmarks ældste partier. Det har altid været tilhænger af, at man kun giver hjælp til dem, der har mest brug for det.

Nyt. Ungt. Fremsynet. Det er næppe de første ord, der dukker op i tankerne, når man hører navnet Det Konservative Folkeparti.

Men den 22. februar 1916 var det med netop de tanker, at tidligere medlemmer af partiet Højre stiftede Det Konservative Folkeparti.

Partiet Højre var for mange vælgere synonym med den tidligere formand Jakob B. S. Estrup. Det var ønsket om en mere moderne og social profil end Estrups, der fik de tidligere medlemmer til at danne det nye parti.

WEBDOK: Historien om Konservative

Læs mere om det store og magtfulde parti, der blev det mindste på Borgen, i denne webdok med fotos, video og grafik.

Siden har Det Konservative Folkeparti været tilhænger af den private ejendomsret og arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.

Konservative har altid ment, at staten skal tage sig af de svage, men at den ikke må vokse sig så stærk, at den knækker de stærke. Derfor arbejder de bl.a. for at mindske den offentlige sektor i Danmark og at sænke skatten.

Partiet havde nøglerne til statsministeriet fra 1982 til 1993. Den konservative statsminister hed Poul Schlüter.

Efter folketingsvalgene i 2001, 2005 og 2007 dannede Det Konservative Folkeparti og Venstre regering med Dansk Folkeparti som parlamentarisk støtteparti.

Det Konservative Folkeparti har i de senere år haft stor udskiftning på formandsposten. Lene Espersen afløste Bent Bendtsen som leder i 2008.

Men en række dårlige historier i pressen om hendes arbejde som udenrigsminister, tvang hende til at trække sig. Lars Barfoed blev efterfølgende den nye formand for partiet.

Valget i 2011 blev et dårligt for de konservative. Partiet fik otte mandater. Det var ti mindre end ved valget i 2007.

Valget i 2011 blev et dårligt for de konservative. Partiet fik otte mandater. Det var ti mindre end ved valget i 2007, og partiet er dermed det mindste i Folketinget.

I 2014 fik Det Konservative Folkeparti igen ny formand, da Lars Barfoed trak sig.

Han blev afløst af Søren Pape Poulsen, som indtil da havde været borgmester i Viborg.

Den nye formand kom på hårdt arbejde allerede i sommeren 2015, hvor der var valg til Folketinget. Det Konservative Folkeparti gik igen tilbage - og fik 3,4 procent af stemmerne.

Det var formentlig en af grundene til, at partiet ikke gik med i Lars Løkke Rasmussens regering lige efter valget.

I november 2016 blev Det Konservative Folkeparti igen en del af regeringen. Det skete, da Lars Løkke Rasmussen inviteret partiet og Liberal Alliance med i regeringen.

Det Konservative Folkeparti har tre ministerposter. Partileder Søren Pape Poulsen er justitsminister, Rasmus Jarlov er erhvervsminister og Mai Mercado er børne- og socialminister.

Ved valget i 2019 fordoblede partiet deres mandater. De gik fra seks til 12 mandater. Det var den største mandatfremgang for partiet i 35 år.

(Opdateret 27. august 2019)

Læs også Danske partier i Folketinget Se Tema

  1. Socialdemokratiet (A)
  2. Radikale Venstre (B)
  3. Det Konservative Folkeparti (C)
  4. Nye Borgerlige (D)
  5. Socialistisk Folkeparti (F)
  6. Liberal Alliance (I)
  7. Dansk Folkeparti (O)
  8. Venstre (V)
  9. Enhedslisten (Ø)
  10. Alternativet (Å)