Billedserie: Christiansfeld

Christiansfeld - en kopieret by!
At kopiere en hel by er normalt noget vi i Danmark forbinder med rige ørkenstater eller skøre japanere. Men det var lige præcis det, som Christian den. 7. gjorde dengang, han bestilte hollandske missionærer til at bygge Christiansfeld.

Vores verdensarv

Roskilde Domkirke, Kronborg slot, Jellingstenene og Ilulissat isfjord er udvalgt af UNESCO som VERDENSARV. Disse steder har så uvurderlig værdi for verden, at de skal bevares for eftertiden. DR Undervisning har samlet en række klip, som beskriver Unescos verdensarv i Danmark, i Grønland og ude i verden.

Se Tema

Sådan en vil vi også have!

Kongen og hans rådgiver Struensee er i slutningen af 1700-tallet i Tyskland, hvor de besøger handelsbyen Herrnhut. En by, som var kendt for sine gode håndværkere og flotte huse, bygget af den kristne brødremenighed herrnhutterne.

Herrnhutterne var kristne missionærer, som rejste ud i verden og grundlagde flotte byer, hvorfra de frit kunne dyrke deres kristne tro.

Da den danske konge på det tidspunkt har brug for at få sat gang i håndværksproduktion og handel i Sønderjylland, tænker han ved synet af Herrnhut: Sådan en vil vi også have!

Og sådan bliver det. Kong Christian lokker herrnhutterne til Sønderjylland og giver dem penge at bygge for. Og det går stærkt. På kun 20 år får de bygget Christiansfeld.

En helt igennem planlagt by

Byen opføres efter en stram byplan, som inddeler byen i to zoner, hvor bymidten udgør det religiøse centrum, og udenom placeres huse til familier, byens hotel og plads til forretninger og værksteder. Og i hele byen gør hollænderne meget ud af dekorationer og fine håndværksmæssige deltajer, som stadig giver byen sit særpræg i dag.

Mænd og kvinder hver for sig

Christiansfelds bymidte er de første mange år også præget af, at være nærmest kønsopdelt, da det er her brødremenighedens ugifte kvinder og mænd bor i hver deres huse. Huset for ugifte kvinder, Enkehuset og byens første pigeskole blev således placeret et sted, og mændenes brødrehus og værksteder et andet. Selv stierne i denne del af byen siges at være anlagt sådan, at menighedens søstre og brødre kan spadsere i fred, uden at løbe ind i hinanden tilfældigt.

Missionen lykkes

Efter nogle årtier begynder Christiansfeld også at blive kendt ude i landet, som en by med gode håndværkere. Og især salget af kniplinger og kakkelovne til andre byer går godt. Faktisk går det så godt for Christiansfeld, at håndværkslaug i Haderslev og Kolding efterhånden bliver misundelige på byen, som de føler har fået særbehandling af kongen.

Honningkagerne er der stadig

I dag er Christiansfeld ikke længere administreret af herrnhutterne og deres hollandske brødremenighed. Men menigheden har dog stadig ca. 150 medlemmer bosiddende i byen. Og honningkagerne, som hollænderne tog med sig, og har bagt siden 1783, går stadig som varmt brød!

Læs også Vores verdensarv Se Tema

  1. Billedserie: Grønlands jagtområder
  2. Billedserie: Christiansfeld
  3. Billedserie: Stevns Klint
  4. Billedserie: Vadehavet
  5. Billedserie: Nordboernes rige
  6. Billedserie: Frederiksstaden
  7. Billedserie: Molerklinter
  8. Billedserie: Parforce Jagtsystemet
  9. Billedserie: Trelleborg
  10. Fremtiden for Roskilde Domkirke