Billedserie: Frederiksstaden

En tur igennem Christian den 5's vilde jagtanlæg

Inde midt i Dyrehaven i Klampenborg, nord for København, går man stadig ad de veje og stier, som Christian den 5. i 1600-tallet brugte til sin nye pladskrævende hobby - parforcejagten. En jagtform, hvor ryttere og hunde i timer jagter kun én hjort, og som direkte oversat betyder "med vold og magt".

Vores verdensarv

Roskilde Domkirke, Kronborg slot, Jellingstenene og Ilulissat isfjord er udvalgt af UNESCO som VERDENSARV. Disse steder har så uvurderlig værdi for verden, at de skal bevares for eftertiden. DR Undervisning har samlet en række klip, som beskriver Unescos verdensarv i Danmark, i Grønland og ude i verden.

Se Tema

Vil ikke stå tilbage for solkongen

Inspirationen til den blodig fritidsinteresse får Christian den. 5., da han er på besøg hos den franske solkonge Louis d. 14. Her ser han den franske konges eksklusive parforcejagtlandskab, og han forelsker sig i det på stedet.

Jagtlandskabet ser helt særligt ud med sit stjerneformede vejsystem, hvorfra både konge og publikum har rig mulighed for at følge jagten fra. Og når jagtens bytte endelig efter timers forfølgelse falder om af udmattelse, kommer kongen fra sin særlige venteplads i midten af det stjerneformede jagtsystem, og får æren af at stikke sit sværd i byttet.

Det halve Nordsjælland laves til kongelig jagtanlæg

Hjemme igen, i Danmark, begynder Christan den. 5. at rydde træer, nedlægge landsbyer og indhegne skov i store områder af Nordsjælland. Det er nødvendigt for at kunne anlægge de store stjerneformede vejsystemer, som parforcejagten kræver.

Et på den tid kæmpe ingeniørarbejde, som kræver hjælp fra mange af kongens soldater. Og et jagtslot bygger han også, Eremitageslottet i Dyrehaven nord for København, så der er et sted at holde fest efter en veloverstået jagt.

Tiderne skifter

Men tiderne skifter. Og allerede 100 år efter at Christian den. 5. afholder sine første prægtige parforcejagtselskaber, forbydes jagtformen i 1777. Og Christian den 5. efterfølgere prioriterer også anderledes over de nordsjællandske skove. De tænker mere på at skaffe træ til huse end på at vedligeholde veje og skove til ære for enevælden.

Jagtlandskabet findes stadig

Mange af de retvinklede og stjerneformede vejsystemer fra parforcejagten i både Dyrehaven og i Nordsjælland eksisterer dog stadig. Og området har stadig i dag verdens bedst bevarede parforcejagtlandskab.

Og Eremitageslottet, som Christian den 5. byggede til sin nye hobby, fungerer stadig i dag som kongefamliens private jagtslot.

Læs også Vores verdensarv Se Tema

  1. Billedserie: Grønlands jagtområder
  2. Billedserie: Christiansfeld
  3. Billedserie: Stevns Klint
  4. Billedserie: Vadehavet
  5. Billedserie: Nordboernes rige
  6. Billedserie: Frederiksstaden
  7. Billedserie: Molerklinter
  8. Billedserie: Parforce Jagtsystemet
  9. Billedserie: Trelleborg
  10. Fremtiden for Roskilde Domkirke