Billedserie: Nordboernes rige

Da den første ko kom til Grønland

Landbrugets historie i Sydgrønland begynder i vikingetiden, hvor de skandinaviske nordboer tager køer, heste, geder og får med til det kolde nord. Her udvikler de et avanceret landbrugssamfund, som dog pludselig forsvinder få hundrede år senere. I dag dyrker de grønlandske landmænd igen jorden i de samme områder.

Vores verdensarv

Roskilde Domkirke, Kronborg slot, Jellingstenene og Ilulissat isfjord er udvalgt af UNESCO som VERDENSARV. Disse steder har så uvurderlig værdi for verden, at de skal bevares for eftertiden. DR Undervisning har samlet en række klip, som beskriver Unescos verdensarv i Danmark, i Grønland og ude i verden.

Se Tema

Sydgrønland er det eneste sted i landet, hvor det rigtigt kan betale sig at dyrke afgrøder og at holde får. Om sommeren kan her nemt blive op til 18 varmegrader, og om vinteren kan dagtemperaturen nemt ligge langt over frysepunktet.

Nordboerne - Grønlands første landmænd

Nordboerne i Sydgrønland var kun et par tusinde, da de på kort tid udvikler et højt avanceret landbrugssamfund for 1000 år siden. Og sporene efter dem findes især i det gamle bispesæde Gadar, ved kirkeruinen i Hvalsø og i Brattahlid.

Gadar - et højtudviklet landbrugssamfund

I området Gadar (i dag Igaliko), havde nordboerne allerede i 1100-tallet udviklet en avanceret landbrugskultur med store gårde og stalde med plads til over 100 køer, pakhuse og vandingsanlæg til markerne.

Samtidige var de også driftige handelsfolk, og sendte skibe til både New Foundland og Nordøstcanada for at skaffe bl.a. træ, huder og elfenben. Dels til eget brug og dels til videresalg til Europa. Gadar havde også sin egen katolske domkirke med direkte kontakt til Vatikanet i Rom.

Pludselig istid får landbruget til at forsvinde i 300 år

Men nordboerne når ikke at udvikle deres landbrugssamfund i Sydgrønland mere end i et par hundrede år. For pludselig i 1400-tallet forsvinder de helt fra området. Den præcise forklaring på deres forsvinden kender man ikke. En sandsynlig forklaring er dog, at der på denne tid opstår en uventet "lille istid" i Grønland, som tvinger nordboerne væk fra øen.

Det sidste spor fra nordboerne er et

bryllup i 1408
Det sidste spor man har fra nordboerne, er et notat i en af Vatikanets kirkebøger fra 1408, som fortæller, at der her fandt et bryllup sted mellem to unge nordboer i Hvalsø kirke. En kirke, som stadig står tilbage som stenruin i Sydgrønland.

Fangere begynder at blive landmænd
Sidst i 1700-tallet kommer der igen folk fra Skandinavien til Grønland med nyt kvæg og begynder at drive landbrug. Klimaet er igen blevet varmere, og nu begynder også døtre og sønner af grønlandske fangere at dyrke jorden og holde får, kvæg og geder i de sydgrønlanske bygder.

En udvikling, som er fortsat frem til i dag, og hvor grønlandske landmænd og fåreholdere de sidste mange år har slået sig ned samme steder, hvor nordboerne også var for 1000 år siden.

Klimaændringer giver nye muligheder

I løbet af de sidste 100 år har et mildere klima bragt flere og flere får til de grønne områder i Sydgrønland. Og inden for de seneste år har temperaturstigningerne også gjort det muligt at dyrke bl.a. kartofler i Sydgrønland.

Kandidat til verdensarvslisten sammen med grønlandske jagtområder

Landbrugsområderne i Sydgrønland er sammen med de vestgrønlandske jagtområder kandidat til en plads på UNESCO's verdensarvsliste. Begge områder er udvalgt som typiske eksempler på landets kulturhistorie. Isfjorden ved Illussiat er allerede udnævnt som grønlandsk verdensarvssted på grund af områdets enestående natur.

Læs også Vores verdensarv Se Tema

  1. Billedserie: Grønlands jagtområder
  2. Billedserie: Christiansfeld
  3. Billedserie: Stevns Klint
  4. Billedserie: Vadehavet
  5. Billedserie: Nordboernes rige
  6. Billedserie: Frederiksstaden
  7. Billedserie: Molerklinter
  8. Billedserie: Parforce Jagtsystemet
  9. Billedserie: Trelleborg
  10. Fremtiden for Roskilde Domkirke