Billedserie: Stevns Klint

En rejse 65 millioner år tilbage i tiden

Stevns Klint er ikke kun kridt og flot natur. På turen ned af trapperne langs den 40 meter høje klint kommer du ud på en rejse 65 millioner år tilbage i historien. Tilbage til dengang, hvor dinosaurerne pludselig uddøde. Jordlagene i Stevns klint er nemlig vigtige brikker i efterforskningen af deres dødsårsag.

Vores verdensarv

Roskilde Domkirke, Kronborg slot, Jellingstenene og Ilulissat isfjord er udvalgt af UNESCO som VERDENSARV. Disse steder har så uvurderlig værdi for verden, at de skal bevares for eftertiden. DR Undervisning har samlet en række klip, som beskriver Unescos verdensarv i Danmark, i Grønland og ude i verden.

Se Tema

Hvert lag i klinten viser en tidsalder

Blot få skridt nede af trappen fra toppen af Stevns Klint starter rejsen. Øverst passerer man det brune moræneler, som er klintens yngste jordlag på 13.000 år. Et par trin længere nede kommer kalklagrene, som er mellem 60 og 65 år gamle. Og helt nede ved vandet er man over 65 millioner år tilbage, her hvor klintens kridtlag ligger.

På sporet af dinosaurernes morder

Det er i overgangen mellem kridt og kalk i klinten, at man kan se det tidspunkt, hvor dinosaurerne pludselig døde for 65 millioner år siden. Og hvor 75% af alle dyr på jorden pludselig døde. Dette tidspunkt er lagret i Stevns Klint i form af fiskeler, som nok er mest synligt for de geologer, som ofte besøger området.

Det særlige fiskeler

Fiskeleret har vist sig at indeholde rester af vulkansk aske og et stof, som kun findes i verdensrummet og i jordens indre. Det har ført til den teori, at dinosaurerne døde på grund af et stort vulkanudbrud, eller en kæmpemeteor, der ramte jorden for 65 millioner år siden.

Stenbrud og fort

Siden middelalderen er der blevet brudt sten fra klinten til diverse byggerier af både husmandssteder, kirker og slotte over hele landet. Det såkaldte limsten. I 1950’erne gravede man også hemmelige gange og rum inde i klinten. Det skete, da man byggede Stevnsfortet. Et fort, som har været en velbevaret hemmelighed indtil slutningen af den kolde krig. Her byggede man kilometer lange gange med tilhørende rum. Og under jorden findes stadig ammunitionsmagasiner, hospital med sygestuer, operationsstue og kapel.

Stevnsfortet er Danmarks eneste klippefæstning, men har mistet sin betydning efter afslutningen af den kolde krig.

Læs også Vores verdensarv Se Tema

  1. Billedserie: Grønlands jagtområder
  2. Billedserie: Christiansfeld
  3. Billedserie: Stevns Klint
  4. Billedserie: Vadehavet
  5. Billedserie: Nordboernes rige
  6. Billedserie: Frederiksstaden
  7. Billedserie: Molerklinter
  8. Billedserie: Parforce Jagtsystemet
  9. Billedserie: Trelleborg
  10. Fremtiden for Roskilde Domkirke