Historiebrug gennem tiden

Vi omgiver os og forholder os til historie hver eneste dag – dog tænker langt de færreste over det.

Kolofon

Til læreren

Modulplan - historiebrug

Forløb historiebrug

Modulplan - kronologi

Forløb kronologi

Kolofon

Undervisningsmaterialet ’Historier om Danmark’ er et samarbejde mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og kulturstyrelsen støttet af Nordea-fonden.

Forfattere:
Katrine Berg Pedersen, Nationalmuseet
Sophie Blønd Vestergaard Hansen, Niels Brock Gymnasium

I redaktionen:
Line Nordbo, DR
Leise Godt, DR
Katrine Holst, DR
Sidsel Risted Staun, SLKS
Amalie Donsbjerg Petersen, SLKS

Måden historiske begivenheder i Danmark bliver udlagt på kan tjene politiske formål eller legitimere politiske handlinger og lovgivning. Det kan være en måde at skabe sammenhold og fjendebilleder på og kan dermed påvirke eller forme vores identitet. Historien kan også anvendes til at stille spørgsmål ved myterne og ved de officielle sandheder ved at vise tilbage til fortiden.

Historier om Danmark

Historien om Danmark er DR's store fortælling om Danmarks historie fra stenalder til nutid. Arbejd med kronologi og historiebrug i dette nye tema, som inddrager tv-serien, genstande fra museer og arkivklip.

Se Tema

Når man som gymnasieelev møder historieformidling eller historiske kilder i den ene eller anden form, er der altid sket en udvælgelse af nogle kilder og fortællinger frem for andre. Alt, der er blevet nedskrevet som historie, har til formål at fortælle en bestemt historie.

Det skete eksempelvis, da det offentlige Tyskland efter den tyske genforening i 1991 fjernede en række statuer af kommunistiske personligheder. Denne mere eller mindre bevidste udvælgelse og tilsidesættelse kan være foretaget ud fra nogle politiske og/eller kulturelle interesser. Disse ’udvælgelser’ kaldes historiebrug.

Når man beskæftiger sig med historiebrug, er det altså ikke viden om konkrete begivenheder i en historisk periode, der er det centrale, men viden om hvordan historie bruges af andre med forskellige formål og funktioner. Historikerne deler nogle gange historiebrug op i forskellige kategorier. En kendt typologi taler blandt andet om ”politisk historiebrug” og ”eksistentiel historiebrug”.

I det politiske magtspil bruges særlige udlægninger af historiske begivenheder til at legitimere eller kritisere holdninger og beslutninger. Et af de mest kendte eksempler i nyere tid var, da Statsminister Anders Fogh Rasmussen i en tale kritiserede samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig, for at mobilisere opbakning til krigen i Irak og ved at argumentere for et fælles værdigrundlag.

Når man taler om eksistentiel historiebrug, bruger man historie og historiske begivenheder til at skabe en personlig- eller gruppeidentitet. Det kan også anvendes til at styrke og legitimere ens egen kultur og værdigrundlag. F.eks. benyttes Jellingstenene ofte som symbol på Danmarks kristne kulturarv. Der glemmer vi bare, at de i 900-tallet ikke praktiserede kristendommen, som vi kender den i dag.

Ved at være bevidst om det kontante møde med historiebrug, gennemskuer man tidligere tiders fortolkninger, nutidige forståelser og forventninger til fremtiden. Vi bliver bevidst om, at vi alle er flittige historiebrugere – bevidst eller ubevidst.

Læs disse to artikler, undersøg billedserierne og løs opgaverne:

Eksistentiel historiebrug

Politisk historiebrug

Læs også Historier om Danmark Se Tema

  1. Klip fra Historien om Danmark
  2. Ordforklaringer
  3. Historiebrug gennem tiden
  4. Eksistentiel historiebrug
  5. Politisk historiebrug
  6. Bag om Historien om Danmark
  7. Kronologi som værktøj
  8. Dekonstruktionen af perioder
  9. Når historien må skrives om