Historiebrug gennem tiden

Vi omgiver os og forholder os til historie hver eneste dag – dog tænker langt de færreste over det.

Måden historiske begivenheder i Danmark bliver udlagt på kan tjene politiske formål eller

legitimere
politiske handlinger og lovgivning. Det kan være en måde at skabe sammenhold og fjendebilleder på og kan dermed påvirke eller forme vores identitet. Historien kan også anvendes til at stille spørgsmål ved myterne og ved de officielle sandheder ved at vise tilbage til fortiden.

Når man som gymnasieelev møder historieformidling eller historiske kilder i den ene eller anden form, er der altid sket en udvælgelse af nogle kilder og fortællinger frem for andre. Alt, der er blevet nedskrevet som historie, har til formål at fortælle en bestemt historie.

Det skete eksempelvis, da det offentlige Tyskland efter den tyske

genforening
i 1991 fjernede en række statuer af kommunistiske personligheder. Denne mere eller mindre bevidste udvælgelse og tilsidesættelse kan være foretaget ud fra nogle politiske og/eller kulturelle interesser. Disse ’udvælgelser’ kaldes historiebrug.

Når man beskæftiger sig med historiebrug, er det altså ikke viden om konkrete begivenheder i en historisk periode, der er det centrale, men viden om hvordan historie bruges af andre med forskellige formål og funktioner. Historikerne deler nogle gange historiebrug op i forskellige kategorier. En kendt typologi taler blandt andet om ”politisk historiebrug” og ”eksistentiel historiebrug”.

I det politiske magtspil bruges særlige udlægninger af historiske begivenheder til at

legitimere
eller kritisere holdninger og beslutninger. Et af de mest kendte eksempler i nyere tid var, da Statsminister Anders Fogh Rasmussen i en tale kritiserede samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig, for at mobilisere
opbakning
til krigen i Irak og ved at argumentere for et fælles værdigrundlag.

Når man taler om eksistentiel historiebrug, bruger man historie og historiske begivenheder til at skabe en personlig- eller gruppeidentitet. Det kan også anvendes til at styrke og

legitimere
ens egen kultur og værdigrundlag. F.eks. benyttes Jellingstenene ofte som symbol på Danmarks kristne
kulturarv
. Der glemmer vi bare, at de i 900-tallet ikke praktiserede kristendommen, som vi kender den i dag.

Ved at være bevidst om det kontante møde med historiebrug,

gennemskuer
man tidligere tiders fortolkninger, nutidige forståelser og forventninger til fremtiden. Vi bliver bevidst om, at vi alle er flittige historiebrugere – bevidst eller ubevidst.

Læs disse to artikler, undersøg billedserierne og løs opgaverne: