Isens gåder

Ilulissat Isfjord er det grønlandske bidrag til Verdensarven. Den er et blændende smukt og enestående naturvidunder, hvor en enorm gletsjer sender isbjerge ud gennem en lang Isfjord. Efter at den er kommet på UNESCO's Verdensarvliste, kommer folk flyvende fra hele verden for at opleve naturkræfterne ansigt til ansigt. Sammen med sangerinden Julie Berthelsen flyver vi tættere på end nogen andre. Julie er grønlænder og tilbragte sin barndom ved Diskobugten med udsigt til de gigantiske isfjelde, der kom sejlende oppe fra Ilulissat Isfjord. www.dr.dk/verdensarv Sendt første gang 13.09.09

Store kræfter og gode spor

Ilulissat er et sandt paradis for glaciologer. For hvis man arbejder med videnskaben om is, så er den gletsjer, isfjeldene brækker af, en af de mest interessante i verden.

Den ligger ved kanten af indlandsisen, på det sted der er den største udløbskanal fra Grønlands massive isdække. Det er dannet af fortidens snefald og rummer mange svar om jordens og klimaets udvikling.

Vores verdensarv

Roskilde Domkirke, Kronborg slot, Jellingstenene og Ilulissat isfjord er udvalgt af UNESCO som VERDENSARV. Disse steder har så uvurderlig værdi for verden, at de skal bevares for eftertiden. DR Undervisning har samlet en række klip, som beskriver Unescos verdensarv i Danmark, i Grønland og ude i verden.

Se Tema

Fra oldtid til indlandsis

Den sne, der er faldet på Grønland, rummer spor fra dramatiske begivenheder langt fra klodens nordligste egne. Glaciologers dybe boringer har blandt andet vist aske, der menes at stamme fra et vulkanudbrud i oldtidens Grækenland.

Det er meget koldere, men lige så stærke naturkræfter, der er på spil, når isen flyder mod gletsjeren ved Ilulissat. Det sker i en strøm, der ligger i et smalt og kilometerdybt trug.

Som varm sirup

Forholdene i undergrunden betyder, at isen flyder hurtigere end alle andre steder i verden. Trykket bliver ganske enkelt så kraftigt, at stenhård is får en konsistens som noget, der bedst kan sammenlignes med varm sirup.

Læs også Vores verdensarv Se Tema

  1. Billedserie: Grønlands jagtområder
  2. Billedserie: Christiansfeld
  3. Billedserie: Stevns Klint
  4. Billedserie: Vadehavet
  5. Billedserie: Nordboernes rige
  6. Billedserie: Frederiksstaden
  7. Billedserie: Molerklinter
  8. Billedserie: Parforce Jagtsystemet
  9. Billedserie: Trelleborg
  10. Fremtiden for Roskilde Domkirke