Politisk historiebrug

Historiske begivenheder kan fremstilles i forskelligt lys, alt efter hvilken politisk overbevisning man har. Det handler den politiske historiebrug om.

  • I billedserien findes plakater og genstande, der belyser Besættelsestiden og Den Kolde Krig. Begge er perioder i dansk historieskrivning, som ofte anvendes i den politiske argumentation.
  • Hverveplakat fra Frikorps Danmark. Frikorps Danmark blev oprettet i 1941 i samarbejde med det nazistiske hærenhed under SS som en særlig skandinavisk ”raceren” hærenhed. De danskere, der selv meldte sig blev af eftertiden anset som landsforrædere. (© Nationalmuseet / Frihedsmuseet)
  • Russiske cigaretbokse og resterne af en granat. Sovjetiske tropper gik, efter at have bombaderet Bornholm den 6. maj 1945, i land på øen den 9. maj og afvæbnede de tyske tropper. Resten af landet var blevet befriet af britiske styrker en måned før. De russiske tropper blev på Bornholm til april 1946. Om det var en befrielse eller en ny besættelse diskuteres stadig. Ikke meget er tilbage fra den tid, men nogle bornholmere fik eller modtog gaver som betaling fra de sovjetiske soldater. (© Bornholms Museum)
  • Løjtnant Wieselers pistol. Den tyske løjtnant fik tæv af en vred menneskemængde under Augustoprøret i 1943 i Odense. Modstanden mod samarbejdspolitikken mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt tog for alvor til landet over. I August 1943 brød samarbejdspolitikken sammen. (Foto: Ole Lund Jensen © Odense Bys Museer)
  • Begejstrede hjemmetyskere hilser de tyske soldater velkommen i Åbenrå den 9. april 1940. (© Nationalmuseet / Frihedsmuseet)
  • Politiske plakater fra efterkrigstiden, hvor det konservative folkeparti og kommunisterne positionerer sig på forskellig vis med henholdsvis frihedskæmperarmbind og mod en kommunistisk invasion fra Øst. (© Nationalmuseet)
  • Udenrigsminister Erik Scavenius i samtale med Hitler i forbindelse med Danmarks indtrædelse i antikominternpagten den 25. november 1941. Erik Scavenius spillede en central rolle i samarbejdspolitikken, hvilket gjorde ham til en forhadt person i visse kredse. (© Nationalmuseet / Frihedsmuseet)
  • To gange d. 7. maj og en gang d. 8. maj 1945 blev Nexø og Rønne bombet af sovjetiske fly. 7. maj blev befolkningerne i byerne evakueret. Tilbage stod to meget udbombede byer. (© Bornholms museeum)
  • Den britiske radio BBC var en væsentlig kilde til informationer for den danske befolkning under besættelsen. Midt under BBC’s dansksprogede nyheder indløber meddelelsen om Tysklands kapitulation som telegram. Efter en længere pause vender oplæseren tilbage med Befrielsesbudskabet: ”I dette øjeblik meddeles det…”. (© Odense Bys Museer Mediemuseet)
1 / 9

Såkaldt ”ideologisk” og ”politisk” historiebrug handler om fremstillinger af historiske begivenheder, der bruges til at underbygge bestemte politiske overbevisninger og ideologier. Det gør politikere bl.a., når de laver valgplakater og valgvideoer: De fremstiller et billede af Danmark, som passer til den overbevisning de har. Det kommunistiske parti lægger måske vægten på eksempler, hvor folket formes og står sammen mod overklassen, kræver rettigheder og laver oprør.

Politisk historiebrug kan være decideret propaganda, som betegner en envejskommunikation, der manipulerer modtageren med ord og billeder til at gøre eller mene noget bestemt. Det danske nazistparti DNSP anvendte i 1930’erne og 40’erne er især vikingemetaforer. På hverveplakaten for Frikorps Danmark ”For Danmark mod bolchevismen” ses, hvordan de brugte referencer til vikingetiden til at hverve danske frivillige til at kæmpe på østfronten for nazisterne.

Elevopgaver

Se klip fra Historien om Danmark:

  1. 1

    Lyt til radiotalen af Vilhelm Buhl og indslaget med Anders Fogh Rasmussen fra DR. Analyser dem med henblik på at finde frem til deres syn på samarbejdspolitikken.

  2. 2

    Vurder i hvilken grad, og på hvilken måde, Anders Fogh Rasmussen benytter historien til at fremme sin politik.

  3. 3

    Udvælg to kilder i billedserien. Hvordan kan man bruge kilden i historieskrivningen om Danmark under 2. verdenskrig samt efterbehandlingen af den?

  4. 4

    Vurder i hvilken grad fortællingen kan ændre sig afhængigt af, hvilke kilder du benytter.

  5. 5

    Hvordan portrætteres samarbejdspolitikken i "Historien om Danmark"?

  6. 6

    Hvordan portrætteres Danmarks befrielse i ”Historien om Danmark”?

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter