Den dramatiserende dokumentarfilm

Hvor går grænsen mellem fakta og fiktion?

Virkeligheden dramatiseres

I dokudramaet 'Thirteen Days' bliver virkelighedens begivenheder dramatiseret. Filmens handling følger tæt de rigtige begivenheden omkring Cuba-krisen i 1962. Dele af filmens dialoger er endda hentet fra optagelse i Det Hvide Hus fra 1962.

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Beskrivelse af materialet til læreren

Materialer til download

Samlet materiale

Litteraturliste

Pressemeddelelse fra The Why

Kolofon

Materialet er udviklet i samarbejde med lektor i mediefag og historie, Mikkel Randløv, fra Nørre Gymnasium.

Denne grundtype er lidt svær at se grænserne for, og den bliver også ofte defineret forskelligt. Her ser vi blot på nogle overordnede tendenser. Almindeligvis taler vi om, at dramatisering er indspilning af scener med skuespillere. Det er ofte genindspilning af noget ikke-opdigtet, når vi taler om dokumentarfilm, men i denne grundtype kan der også være tale om noget helt eller delvis opdigtet.

Dokumentarfilmen og moderne slaveri

Seks film om moderne slaveri danner rammen om et undervisningsmateriale om dokumentarfilm.

Se Tema

I dramatiserede dokumentarfilm arbejder instruktørerne ofte med en bevidst sammenblanding af fakta og fiktion eller en stærk og fremtrædende iscenesættelse. F.eks. kan man fortælle en fiktiv historie og prøve at få den til at ligne en dokumentarfilm, som det er tilfældet i mockumentaryen, der principielt ikke har noget med fakta at gøre, men af filmhistoriske årsager ofte nævnes sammen med faktagenrer i medieforskningen. Her er et godt eksempel klassikeren ’This is Spinal Tap’ fra 1984.


En anden mulighed er at fortælle en stort set ikke-opdigtet historie, der ligner en traditionel fiktionsfilm i forhold til de filmiske virkemidler, som man gør det i dokudramaet. Her kan ’Thirteen Days’ af Roger Donaldson nævnes som eksempel.


Realityshowet falder også inden for denne grundform, der på trods af sit slægtskab med både den observerende og autoritative grundform rummer en meget markant iscenesættelse, der er central for modtagelsen. DR's serie 'Drengene på kanten' er et af mange eksempler på denne form.


Et sidste eksempel er det iscenesatte eksperiment, hvor virkelige mennesker deltager i en iscenesat virkelighed. Det kunne f.eks. være en familie, der prøver at leve som man gjorde i 1970’erne, som i DR-serien, ’Skru tiden tilbage’.

Læs også Dokumentarfilmen og moderne slaveri Se Tema

  1. Om materialet og filmene fra The Why
  2. Fakta som genre
  3. Den autoritative dokumentarfilm
  4. Den observerende dokumentarfilm
  5. Den dramatiserende dokumentarfilm
  6. Den poetiske dokumentarfilm
  7. Den subjektive dokumentarfilm
  8. Kilder i dokumentarfilm
  9. Dokumentarfilmens lyd
  10. Lydens kategorier