Dokumentarfilmhistorien, det autentiske og lyden

Hvordan anskuer man de filmiske virkemidler i faktagenren?

Uddrag Grizzly Man

Et uddrag af 'Grizzly Man', hvor man ser hovedpersonen lave optagelser af sig selv og om selv og sit forhold til naturen, kvinder og bjørne.

Sendt første gang 04.05.2010

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Beskrivelse af materialet til læreren

Materialer til download

Samlet materiale

Litteraturliste

Pressemeddelelse fra The Why

Kolofon

Materialet er udviklet i samarbejde med lektor i mediefag og historie, Mikkel Randløv, fra Nørre Gymnasium.

Hvad er en dokumentarfilm, og hvad er dokumentarfilmens fornemste opgave? Her er vi inde i diskussioner om repræsentationen af virkeligheden, og i hvilken grad dokumentarfilmen kan og skal gengive eller bearbejde den virkelighed, vi omgiver os med.

Lyden som filmisk virkemiddel trækker på mange måder linjerne hårdt op i forhold til to kontrasterende dokumentarfilmsyn:

Dokumentarfilmen og moderne slaveri

Seks film om moderne slaveri danner rammen om et undervisningsmateriale om dokumentarfilm.

Se Tema
  1. Den, hvor virkemidler som lyd ikke er velkommen, da det påvirker seerens tolkning af den virkelighed, de ser.
  2. Den, hvor virkemidler som lyd anvendes til at fremhæve en bestemt oplevelse hos seeren, der øger narrativets formål.

Objektiviteten er i billederne

På den ene side er der en tradition, der vil hævde, at underlægningsmusik grundlæggende er uvelkomment eller måske i visse tilfælde en tålt tilføjelse til det dokumentariske billede. Her skal dokumentationen stå for sig selv, og filmskaberen skal ikke forsøge at trampe en fortolkningsmæssig sti, som publikum skal gå ad. Her mener man, at dokumentariske optagelser må lægges frem for publikum uden filter for at opnå maksimal autenticitet.

Det betyder i praksis, at der bliver set ned på underlægningsmusikken, og i den observerende dokumentarfilm også voice overen, der ligeledes kan udlægge billederne for publikum. I denne tradition opfatter filmskaberen eller journalisten sig som neutral og tilstræber objektivitet.

Ikke desto mindre er der blevet længere mellem dokumentarfilm uden ikke-diegetisk musik. Dog ser vi fortsat ideen om, at dokumentarfilm med tydelig underlægningsmusik kan tages mindre alvorligt. Eller måske bliver den mindre troværdig eller mindre saglig.

Den overvejelse har rødder i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne, hvor den observerende dokumentarfilm har sine rødder. Denne type, samt undergenrerne cinema verité og direct cinema, er karakteriseret ved et tilbagetrukkent filmsprog. Her er det typisk med forholdsvis lange indstillinger, håndholdt kamera, reallyd, samt ingen voice over og fraværende underlægningsmusik. Herved opstår der ifølge tilhængerne en særlig autenticitet. Filmene skulle komme så tæt på deres materiale, at man kan kalde dem fluen-på-væggen-dokumentarfilm. Her finder vi ideen om, at man som publikum næsten ser ind i (en uredigeret) virkelighed. Man mente, at musik kun måtte forekomme som diegetisk musik og helst også on-screen.

Michel Brault, der var fotograf på dokumentarfilmen ’Chronique d’un ete’ fra 1960, der er et hovedværk inden for den observerende dokumentarfilm, udtrykker det således:

”Musik er en fortolkning. Det er en filmskaber, der siger: Jeg får dig til at lytte til musik oven på disse billeder for at skabe et bestemt indtryk [impression]. Det er impressionisme. Jeg mener ikke dokumentaren er impressionisme. Den er realisme, og musik har ikke noget at gøre her.” (Min oversættelse. Her citeret fra Rogers 2015 )

Enhver film er imidlertid produktet af mange valg og fravalg. Hver gang kameraet rettes mod noget, sker der samtidig et fravalg af noget andet, der falder uden for billedets ramme. Det er endnu mere udtalt i klippeprocessen, hvor den observerende dokumentarfilm typisk har et råmateriale på adskillige timer, der måske skal klippes ned til en eller to timer for at passe ind i et timeslot på flow-tv.

Virkemidler øger autenciteten

Her ser vi den anden tradition, der siger, at det principielt ikke er virkemidlerne, der afgør om en film er autentisk. Den observerende dokumentarfilm, såvel som alle andre former, er konstrueret og tilrettelagt for seeren, og dens særlige stil gør den ikke mere autentisk end andre. Alene brugen af dramatisk underlægningsmusik har ikke nogen betydning for, hvor autentisk filmen bliver. Her er det vigtige, at filmen er tro over for sit materiale, og det kan ske både med og uden underlægningsmusik.

Ifølge den britiske medieforsker John Corner har dokumentarfilmen en særlig forpligtelse over for virkeligheden, og det er netop det, der gør filmene til dokumentarfilm. Corner har også senere undersøgt underlægningsmusikken i dokumentarfilm og finder, at dramatisk underlægningsmusik finder stor udstrækning i dokumentarfilm om rejser, samt i dyrefilm. Den dramatiske underlægningsmusik har tilsyneladende bedre betingelser i de måske lettere dokumentarfilm.

Samtidig ser Corner, at andre typer af film med fremtrædende underlægningsmusik er mere selvbevidste end andre. Her arbejdes der tydeligt og bevidst med de filmiske virkemidler for at opnå bestemte effekter og et kunstnerisk niveau.

Corner siger altså, at ikke-diegetisk dramatisk musik ofte fungerer på to centrale måder i dokumentarfilm: Enten giver den en fornemmelse af lethed eller komedie i dyre- og rejsefilm, eller også markerer den distance til aktualitetsprogrammer og reportage, og trækker sig i retning af den mere subjektive dokumentar, der opererer med en personlig fremstilling med kunstneriske ambitioner.

Dokumentarfilm med politisk indhold har måske i denne forbindelse været oplagte mål for kritik. Her kan kritikere hævde, at filmen er usaglig på grund af sin brug af dramatisk underlægningsmusik. Men her skal vi igen huske på, at det er filmens omgang med sin dokumentation, der skal undersøges frem for virkemidlerne. At beskylde filmskabere for at være usaglige alene på grund af tilstedeværelsen af bestemt musik vil for mange medieforskere forekomme malplaceret (se. f.eks. professor emeritus Ib Bondebjerg 2008 mv.).

Ifølge Holly Rogers, der har redigeret ’Music and sound in Documentary Film’, er forholdet mellem realisme og underlægningsmusik blevet langt mere kompliceret end tidligere. Musikken er allestedsnærværende i vores dagligdagsliv, hvor vi omgiver os med musik fra bærbare medier, tv og butikker. Samtidig ser det ud til, at den store mængde underlægningsmusik i fiktion har produceret et trænet publikum, der i høj grad er vant til at afkode betydning i mødet mellem billede og musik.

Rogers skriver også om instruktøren Werner Herzog, der arbejder både inden for fiktion og dokumentar. Han står blandt andet bag filmen ’Grizzly Man’ fra 2005, hvor vi møder Timothy Treadwell, der levede blandt gråbjørne, men endte med at blive dræbt af af dem. Herzog instruerer sine medvirkende i dokumentarfilm, samt lader underlægningsmusikken træde tydeligt frem. Han forsøger måske ikke bare at vise noget, men leder efter en sandhed, der er dybere. Måske lader han os kende og mærke sine karakterer bedre, end hvis vi blot så dem affotograferet.

Ifølge Rogers bevæger han sig måske tættere på den oprindelige betydning af ordet dokumentar, der stammer fra latin, docere. Herzog er ikke optaget af at vise, men af at docere, der betyder at lære. Han vil lære os noget med sine film, som man måske ikke kan lære af at se en observerende dokumentarfilm. Se f.eks. Herzogs ’Lo and Behold: Reveries of the Connected World’ fra 2016 om internettets begyndelse og forgreninger.

Opgaver

  • Hvilken rolle spiller underlægningsmusik ofte i dokumentarfilmen?
  • Hvilken rolle spiller voice overen ofte i dokumentarfilmen?
  • Forklar, hvad der menes med henholdsvis tale, musik, atmosfærisk musik, diegetisk- og ikke-diegetisk musik, off-screen- og on-screen lyd.
  • Hvilke to måder fungerer dramatisk underlægningsmusik ofte på i dokumentarfilm ifølge Corner?

Læs også Dokumentarfilmen og moderne slaveri Se Tema

  1. Om materialet og filmene fra The Why
  2. Fakta som genre
  3. Den autoritative dokumentarfilm
  4. Den observerende dokumentarfilm
  5. Den dramatiserende dokumentarfilm
  6. Den poetiske dokumentarfilm
  7. Den subjektive dokumentarfilm
  8. Kilder i dokumentarfilm
  9. Dokumentarfilmens lyd
  10. Lydens kategorier