Fakta som genre

Fakta er alt det ikke-opdigtede, men der er flere former i storgenren.

Graden af iscenesættelse - Tv Tv Tv

Ane Cortzen interviewer tilrettelægger Anders Agger, der har lavet mange dokumentarprogrammer. De taler bl.a. om hvor meget virkelighed, der er i dokumentarprogrammer. Heri også voxpop med handlende i IKEA.

'Tv Tv Tv' d. 21.11.2011.

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Beskrivelse af materialet til læreren

Materialer til download

Samlet materiale

Litteraturliste

Pressemeddelelse fra The Why

Kolofon

Materialet er udviklet i samarbejde med lektor i mediefag og historie, Mikkel Randløv, fra Nørre Gymnasium.

Dokumentarfilmen er en af de vigtigste former under storgenren fakta. Fakta i medieteorien er alt det, der ikke er opdigtet, som f.eks. nyheds-tv, dokumentarfilm, tv-shows og direkte tv fra store begivenheder. Fakta er altså defineret som alt det, der ikke er fiktion. Derfor går fakta også ofte under navnet non-fiktion, altså det ikke-opdigtede.

Dokumentarfilmen og moderne slaveri

Seks film om moderne slaveri danner rammen om et undervisningsmateriale om dokumentarfilm.

Se Tema

Når vi ser på fakta og fiktion kan det i visse tilfælde være svært at se forskellen. Her er det en god idé at spørge: Er det opdigtet? Her er principielt tre mulige svar: ja, nej og delvis.

Se klippet fra 'TV!TV!TV!' hvor dokumentarfilminstruktør Anders Agger giver sit bud på, hvor grænserne for fakta og fiktion går.

Fakta overfor fiktion

Fiktionen er udelukkende opdigtet, mens dokumentarfilmen principielt ikke er det. I dokumentarfilmen er der spillerum for redigering og en vis iscenesættelse, der dog skal være tro mod den virkelighed, der skildres.

Eksempelvis er det ikke fiktion, hvis en instruktør beder en medvirkende om at gentage handlinger for kameraet. Hvis en instruktør beder en medvirkende om at spille en bestemt rolle kan det være problematisk. Her bevæger vi os ud i blandingen af fakta og fiktion, altså delvis opdigtet. Netop det delvis opdigtede kan være besværligt, men også spændende at have med at gøre som medieanalytiker.

Som et eksempel kan nævnes Mads Brüggers ’Ambassadøren’, hvor instruktøren selv udvikler og spiller en opdigtet hovedrolle, der møder virkelige personer i Den Centralafrikanske Republik. Her bruger Brügger en opdigtet diplomat, der vil åbne en tændstikfabrik, til at afdække og kommentere en faktisk og korruptionsplaget virkelighed. Samtidig opstår der noget nyt i mødet mellem fiktion og fakta.

Dokumentariske typer

Hvordan virker dokumentartyper på publikum?

Det er et grundlæggende spørgsmål, når vi analyserer dokumentarfilm. Der findes flere inddelinger af dokumentariske typer i film- og medieteorien, og her skal vi se kort på én af dem. Vi inddeler i fire grundtyper:

  1. Den autoritative type
  2. Den observerende type
  3. Den dramatiserende type
  4. Den poetiske type

Typerne findes i vid udstrækning i sine rene former, men det er vigtigt at bemærke, at de meget ofte blandes. Derfor er det som analytiker vigtigt at kende grundtyperne og deres funktioner for bedre at kunne se, hvordan instruktørerne bruger dem og dele af dem.

Læs nærmere om typerne ved klikke på links ovenfor.

Læs også Dokumentarfilmen og moderne slaveri Se Tema

  1. Om materialet og filmene fra The Why
  2. Fakta som genre
  3. Den autoritative dokumentarfilm
  4. Den observerende dokumentarfilm
  5. Den dramatiserende dokumentarfilm
  6. Den poetiske dokumentarfilm
  7. Den subjektive dokumentarfilm
  8. Kilder i dokumentarfilm
  9. Dokumentarfilmens lyd
  10. Lydens kategorier