Lydens kategorier

Lyd er ikke bare lyd. Bliv klogere på de forskellige kategorier.

Lyden af film. Sylvester Holm (tv) og Reda El-Kheloufi (th) er i gang med lydoptagelserne til deres andet semester film fra Filmskolen med arbejdstitlen'Baby, me now'. (Foto: Kristian Brasen © Scanpix)

Til læreren

Beskrivelse af materialet til læreren

Materialer til download

Samlet materiale

Litteraturliste

Pressemeddelelse fra The Why

Kolofon

Materialet er udviklet i samarbejde med lektor i mediefag og historie, Mikkel Randløv, fra Nørre Gymnasium.

Filminstruktørens arbejde og variation i disse kategorier giver en række muligheder for at påvirke oplevelsen af filmen på kunstnerisk vis. Vi kigger her nærmere på kategorierne diegetisk/ikke-diegetisk, tale/musik/støj og off-screen/on-screen.

Diegetisk/ikke-diegetisk lyd

En skelnen mellem diegetisk og ikke-diegetisk lyd bygger på publikums oplevelse af filmen.
Ordet diegetisk er afledt af det græske diegese, der betyder fortælling. Således betegner det diegetiske alt, hvad der er en del af fortællingen i filmen. Det vil sige alt, hvad karaktererne i filmen så at sige kan høre, når vi taler om lyd. Al reallyd og incidentalmusik – musik, der sker i billedet som en for eksempel en radio, der tændes – er på den måde diegetisk. Placeringer af forskellige lyde i forhold til diegesen og oplevelsen er særdeles interessante i relation til dokumentarfilm.

Dokumentarfilmen og moderne slaveri

Seks film om moderne slaveri danner rammen om et undervisningsmateriale om dokumentarfilm.

Se Tema

Det ikke-diegetiske betegner det, der falder uden for fortællingens verden. Her er underlægningsmusikken det bedste eksempel. Vi hører tydeligt, at den ikke stammer fra de dokumentariske billeder, og får derved en særlig oplevelsesmæssig rolle i forhold til fortællingen. På den måde oplever vi mere direkte, at underlægningsmusikken er afsenderens indramning af billederne. Den ikke-diegetiske musik siger noget om billederne. I hvert fald i det omfang, vi lægger mærke til musikken, og forholder os til den.

Atmosfærisk lyd

Den sproglige del af dokumentarfilmen kalder vi blot for tale, mens den lyd, der ikke er musik og tale, tit bare er blevet kaldt støj. Det lyder måske lidt forstyrrende og måske knap nok som et virkemiddel. Men denne del af lydbilledet kræver meget tid og omtanke, når filmens lydspor skal mikses, så måske kan vi opkvalificere det lidt ved at kalde den atmosfærisk lyd. Den atmosfæriske lyd er miljødefinerende og fungerer ofte realistisk. Samtidig har instruktørerne muligheden for at tone den væk og dermed skabe en øget subjektivitet. Det kan f.eks. være ved at mixe lyden, så seeren kun kan høre en voice over, der hører til én af de medvirkende.

Off-screen/on-screen lyd

Offscreen-lyd betegner den diegetiske lyd, som vi ikke kan se i billedet. Det kan for eksempel være lyden af en radio uden for billedet, eller en dør, der går op uden for billedet. Onscreen-lyde betegner de lyde, hvis kilde optræder i billedet.

Læs også Dokumentarfilmen og moderne slaveri Se Tema

  1. Om materialet og filmene fra The Why
  2. Fakta som genre
  3. Den autoritative dokumentarfilm
  4. Den observerende dokumentarfilm
  5. Den dramatiserende dokumentarfilm
  6. Den poetiske dokumentarfilm
  7. Den subjektive dokumentarfilm
  8. Kilder i dokumentarfilm
  9. Dokumentarfilmens lyd
  10. Lydens kategorier