Om Mozart

Wolfgang Amadeus Mozart blev født 27. januar 1756 og døde 5. december 1791.

Selvom Mozarts far Leopold motiverede og pacede Mozart til at blive en stor komponist allerede fra Mozarts barndom, blev han aldrig presset til at komponere. Det var det først og fremmest Mozart egen glæde ved musikken, der gjorde han til en stor komponist. (Foto: www.mozart2006.org © www.mozart2006.org)

Musikalsk cirkusartist

Historierne om det musikalske barnegeni Mozart er mange. Ikke mindst om faren Leopold, der fra Mozart var tre år gammel, pacede sønnen fremad mod rollen som barnestjerne.

Leopold - der selv komponerede og arbejdede som violinist i Salzburgs hofkapel - turnerede flittigt Europa rundt sammen med 6-årige Mozart, som en slags musikalsk cirkusartist.

Mozarts Jupitersymfoni

Som komponist var Mozart et legebarn, hvilket også kan høres i Jupitersymfonien. Symfonien var hans sidste og bliver betragtet som mesterværket inden for hans symfonier.

Se Tema

Blandet andet optrådte Mozart for publikum med bind for øjnene, med ryggen til klaveret eller lavede akkompagnementer til arier, han aldrig havde hørt før. Alligevel var det først og fremmest Mozarts egen musikalske legelyst, der drev ham fremad som musiker og komponist.

Måtte tvinges fra klaveret

Familiens husven Johann Andreas Schachtner skrev om Mozart som lille:

- Selv børnelegen måtte ledsages af musik, hvis den skulle have nogen interesse for ham. Når vi, han og jeg, bar legetøj fra et rum til et andet, skulle den af os, der gik tomhændet, enten synge eller spille en march på violinen imens.

Mozarts søster Nannerl skrev om Mozarts tidlige barndom:

- Wolfgang blev aldrig presset til at spille klaver eller komponere. Man måtte hele tiden sørge for at holde ham fra det. Hvis ikke, ville han blive siddende ved klaveret eller komponere dag og nat.

Den legesyge indstilling til musikken forlod aldrig Mozart, men fulgte ham livet igennem.

Koncertmester som 13-årig

Efter årene som omrejsende barnestjerne blev Mozart i 1769 ansat som koncertmester ved ærkebiskoppens hof i Salzburg - 13 år gammel.

Jobbet beholdte han - uden større glæde - frem til 1781, hvor han blev fyret. I mellemtiden havde han dog rejst Europa tynd og komponeret blandt andet kirkemusik symfonier, koncerter, sonater og opera.

Da Mozart stoppede som koncertmester i Salzburg, forlod han straks byen og flyttede i stedet til Wien.

Kæmpede med stor gæld

Da Mozart komponerede sin 41. symfoni, Jupitersymfonien, i 1788, var hans ry som en stor komponist for længst slået fast.

Mozart havde været feteret som barnestjerne fra seksårsalderen - og beundringen tog kun til i styrke efterhånden som Mozarts mange værker fik premiere.

Blandt andet vakte hans klaverkoncerter fra 1776 stor succes.

Trange kår på grund af krig

I 1788 var hans storhedstid i Wien dog ovre. Østrig var sammen med Rusland i krig mod Tyrkiet om magten i det sydøstlige Europa. Krigen betød, at pengene, som adelen tidligere havde brugt på musik, nu gik til at finansiere krigen, ligesom det østrigske hof lukkede det ene af byens to hofteatre.

Kort sagt var der ikke meget arbejde til Mozart i sammenligning med tidligere - og derfor heller ikke så mange penge. Tværtimod havde Mozart en stor gæld, han kæmpede med.

De trange kår for Mozart var dog gældende for langt de fleste musikere i Wien på det tidspunkt og ikke noget særsyn.

Men Mozart var vant til en høj levestandard og havde svært ved at indrette sig på et lavere forbrug.

Skrev tre symfonier på to måneder

Til gengæld gik Mozarts økonomiske krise ikke ud over hans kreative evner. I juni begyndte han at komponere på nyt materiale, og i løbet af to måneder havde han skrevet tre store symfonier - nr. 39, nr. 40 og nr. 41 - den sidste bedre kendt som Jupitersymfonien.

De tre symfonier var de sidste, Mozart skrev. Samtidig er der bred enighed blandt musikkendere om, at de tre samlet set står som hans bedste symfonier - med Jupitersymfonien som kronen på værket.

Det er uvist, om Jupitersymfonien nogensinde blev opført, mens Mozart var i live.

Komponerede 23.000 partitursider

Mozart er blevet kaldt den største begavelse i musikhistorien. I sit 35 år lange liv nåede han at komponere, hvad der svarer til 23.000 partitursider, og som komponist udviklede han - sammen med Beethoven og Haydn - den wienerklassiske stil til perfektion.

Samtidig udviklede Mozart i sine værker nye harmonier, han tilføjede flere blæserinstrumenter i musikken og ikke mindst blev han ved med at forny sig gennem sine år som komponist.

Den danske komponist Carl Nielsen mente, at Mozart var den største mester:

- Mozart var på én gang overordentlig streng, logisk og konsekvent i sine modulationer og samtidig mere fri og ubunden i sin form end nogen anden af de klassiske mestre.

Socialt anlagt

Både Haydn og Beethoven var inspirerede af ham. Haydn udtalte flere gange, at Mozart var sin samtids største komponist, mens Beethoven rejste til Wien med håbet om at studere hos den 15 år ældre komponist.

I modsætning til mange andre store komponister, der fremstod alvorstunge og indadvendte, var Mozart socialt anlagt og komponerede helst med sin kone ved sin side og sine børn tæt på sig.

Mozart blev som 25-årig gift med Constanze Weber. Oprindelig var Mozart forelsket i hendes søster, Aloysia Weber, men hun ville ikke have ham. Efter Mozarts død i 1791 blev Constanze gift med den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen og boede sammen med ham ti år i København.

I filmen 'Amadeus' fra 1984 fremstår det som om, at komponisten Saliere tog livet af Mozart. I virkeligheden døde Mozart højst sandsynligt af en streptokokinfektion efterfulgt af meget kraftige ødemer - en voldsom opsvulmen af kroppen forårsaget af væske i cellerne.

Læs også Mozarts Jupitersymfoni Se Tema

  1. Tiden for værket: Østrig 1788
  2. Om Mozart
  3. Bag om værket: Jupitersymfonien
  4. Mozarts Jupitersymfoni