Tiden for værket: Østrig 1808

Wien var i starten af 1800-tallet karakteriseret ved en intensiv industrialisering, men byens kulturliv trivedes også. Omkring 1800 var det moderne at være borger.

Koncerthuset Wiener Musik Verein, der blev indviet i 1870, vidner i dag stadig om, at Wien er centtrum for den klassike musik. (Foto: Inge Müller Neiiendam)

Wien 1808

Med den franske revolution havde borgerskabet vundet samfundets førertrøje fra adelen, og nu skulle man så vise, hvad man duede til - i handel, politik og kultur.

Borgerne går til koncert

Det, som før havde været adelens privilegier, erobrede det velhavende, dannede borgerskab. Herunder musikken. Hidtil havde fyrster og konger ansat komponister til at underholde og adsprede sig - nu blev den offentlige koncert borgerskabets kæledække.

Koncerthuse skød op i de store byer, og et nyt betalende publikum strømmede til - blandt andet til Beethovens koncerter.

Omkring 1808 havde Wien et rigt musikliv, og historiske rapporter fortæller om, hvordan musikere kom sejlende til Wien for at spille deres musik for det nye købestærke publikum.

Beethoven - den første frie kunstner

Skulle man gøre sig gældende som musiker i Østrig - eller i Europa for den sags skyld - var det Wien, man skulle tage til i begyndelsen af 1800-tallet. Faktisk havde Wien på det tidspunkt længe været kendt som den vigtigste by, når det gjaldt musikken.

Da Mozart levede i Wien, udråbte han den til at være "det bedste sted i verden" for unge musikere. Beethoven havde dog meget bedre levevilkår end Mozart havde i sin tid.

I modsætning til Mozart, levede Beethoven som en fri kunstner i Wien. Han var ikke tvunget til at komponere bestemte værker for at opfylde en kontrakt fra eksempelvis kirken, men tjente sine penge gennem mæcener, undervisning, koncerter og udgivelse af kompositioner.

Beethoven var den første komponist, der levede succesfuldt som fri kunstner. Både Mozart og Haydn forsøgte, men opnåede aldrig samme økonomiske frihed, som Beethoven gjorde.

Verden omkring Østrig og Beethoven

Napeloenskrigene satte sit præg på Europa. Også det ellers neutrale Danmark, fik krigen at mærke i 1807. England frygtede, at den danske flåde skulle falde i Napoleons hænder.

For at tvinge den danske konge til at overgive flåden, bombarderede den Engelske flåde København med brandbomber i fire dage, indtil danskerne til sidst måtte kapiturlere og overlade sine skibe.

I USA vedtog man i 1808 en lov, der forbød import af slaver til landet. Det er første gang i den amerikanske historie, der blev gjort tiltag til at begrænse slaveriet. Slaverne, der allerede var i landet, blev dog ikke tilgodeset af den nye lov.

Inden for litteraturen og lyrikken gjorde blandt andre Goethe sig gældende. Han havde i starten af 1800-tallet skrevet 'Den unge Werthers lidelser' og skrev i 1808 'Faust'. Goethe betragtede Beethoven som et geni og udtalte "mere sammenfattet, energisk, inderlig har jeg aldrig set nogen kunstner".

Goya provokerede i starten af 1800-tallet kunstverdenen med sit maleri 'Den nøgne Maja'. Et par år senere malede han 'Den påklædte Maja'. Den spanske maler blev betegnet både som en af de sidste gamle mestre og en af de første moderne.