Det store spil

Den afghanske befolkning er gidsler i et kompliceret spil mellem verdens største militærmagt USA, fundamentalisterne fra Taleban og de nærmeste naboer, Iran og Pakistan.

Den 45-årige afghanske analytiker Haroun Mir følger konflikten tæt og er dybt bekymret for fremtiden. (Foto: Charlotte Aagaard © iBureauet)

Til læreren

Fag: Samfundsfag

Optakt til undervisningen

Opgaver

Kampen for uddannelse

Krig uden ende

Sociale forhold

Økonomisk genopbygning

Kolofon

Det nye Afghanistan er produceret i samarbejde mellem iBureauet/Dagbladet Information og DR i 2011. Sidst opdateret i august 2013.

Læs mere

Send mig tilbage til:

Det nye Afghanistan forsiden

Krig og fred forsiden

"I har urene, men vi har tiden".

Sådan lyder et afghansk ordsprog, som rammer lige ind i hjertet af den afghanske konflikt.

USA og deres allierede har blikket stift rettet mod nytår 2015, hvor størstedelen af de udenlandske styrker skal trækkes ud.

Taleban har til gengæld masser af tid. De er indstillet på, at det kan tage både 50 og 100 år at indføre deres islamiske tusindårsrige.

FactBox

Pakistan

  • Støtter Taleban for at undgå et indisk-venligt styre i Kabul
  • Stod bag oprettelsen af Taleban i 1994
  • Træner, udruster og huser fortsat Taleban
  • Huser Talebans ledelse, der holder til bl.a. i den pakistanske grænseby Quetta
  • Havde i adskillige år Al-Qaedas øverste leder Osama bin Laden boende i garnisonsbyen Abottabad, indtil han blev dræbt i maj 2011.
  • Accepterer, at Taleban rekrutterer en stor del af sine krigere fra radikale koranskoler
  • Har en befolkning, hvor 30 millioner pakistanere er etniske pashtunere. Det svarer til 16 % af befolkningen
  • Huser over 1,6 millioner afghanske flygtninge (2013)

Prisen for fred
Den 45-årige afghanske analytiker Haroun Mir følger konflikten tæt og er dybt bekymret for fremtiden.

- Hvis ikke vi får en fredsaftale med Taleban, risikerer Afghanistan at ryge ud i en ny borgerkrig, siger Haroun Mir, der er vicedirektør i den ansete tænketank Afghanistan Center for Research and Policy Studies.

- Hvis ikke vi er i stand til at acceptere Taleban som en politisk kraft med deres egne militser, vil modsætninger mellem det anti-talebanske nordafghanistan og det pashtunske sydafghanistan eksplodere, forudser han.

Haroun Mir advarer imidlertid også mod at give for mange indrømmelser til Taleban.

- Prisen for fred kan blive for høj. Der må være en grænse for de kompromisser, regeringen kan indgå. Men i dag aner ingen, hvor den grænse går.

Pashtunistan
Haroun Mir frygter bl.a., at præsident Karzai overlader de pashtunske provinser i syd og øst til Taleban og opgiver både menneskerettigheder, kvinderettigheder, pressefrihed og beskyttelsen af de etniske mindretal i halvdelen af landet.

- Hvis regeringen ikke kan kontrollere provinserne i syd, er det nemmere for dem at overlade syden til Taleban, siger Mir, der selv tilhører det tadjikkiske mindretal. Selv om de fleste pashtunere bor i syd- og østafghanistan, er mange af provinserne etnisk blandede.

- En de facto opdeling af landet indebær en stor risiko for tvangsforflytninger og etnisk udrensning, advarer han.

FactBox

Iran

  • Støtter Taleban for at undgå et amerikansk-venligt styre i Kabul
  • Forsyner Taleban med våben og træning, bl.a. i brug af missiler
  • Har den næststørste ambassade i Kabul
  • Huser over 800.000 afghanske flygtninge (2013)

Pakistansk logik
Haroun Mirs anden bekymring er, om Afghanistans naboer vil lade hans land være i fred.

- Hvis Pakistan fortsætter sin støtte til Taleban, er en fredsaftale umulig, konstaterer han.

- Pakistan tror, at det gavner deres interesser at have Taleban ved magten i Kabul, fordi Afghanistan så vil være allieret med Pakistan i stedet for med deres mangeårige ærkefjende Indien, forklarer Haroun Mir.

- Men det er en stadig mere ulogisk koldkrigstankegang. Pakistan fører jo samtidig krig mod den pakistanske Taleban-bevægelse, men nægter at indrømme, at de pakistanske talebanere og de afghanske er to alen af stamme stykke.

Min fjendes fjende
Også Iran støtter Taleban med våben og træning, understreger Mir.

FactBox

Saudi Arabien og andre golfstater

  • Lader islamiske velgøren-hedsorganisationer samle milliardbeløb ind til Taleban i form af islamiske "skatter" 
  • Hævder, at det er umuligt at standse indsamlingerne, der som oftest har andre officielle formål. Desuden overføres pengene til Taleban uden om det officielle banksystem

- Irans støtte til Taleban er ligeså ulogisk, for Taleban er en sunnimuslimsk bevægelse, der bl.a. har forfulgt og dræbt flere tusinde af Afghanistans hazari'er, der er shiamuslimer ligesom iranerne, forklarer Haroun Mir.

- Regeringen i Teheran er tilsyneladende ligeglad med, at deres trosfæller er blevet massakreret. For Iran er det langt vigtigere at undgå at blive omringet af USA-allierede regeringer, siger han.

- Især er Iran utryg ved de permanente militærbaser, som USA vil beholde i Afghanistan fra 2015.

Begyndelsen til enden

I sommeren 2011 begyndte USA at trække de første 10.000 soldater hjem og signalerede dermed for alvor begyndelsen til enden på sit engagement i Afghanistan. I 2012 forlader yderligere 23.000 amerikanske soldater landet, og andre NATO-lande vil følge trop.

- Hverken USA eller NATO kan blive i Afghanistan med 130.000 mand i mange år endnu. Det er jeres befolkninger ikke parate til. Men spørgsmålet er, om de afghanske sikkerhedsstyrker er klar til at overtage ansvaret i 2014. Hvis ikke den afghanske regering kan levere basale services til den tid, vil folk ikke samarbejde med dem, siger han.

- Og bliver det en meget vanskelig opgave at holde landet stabilt.

Skrevet af: Charlotte Aagaard / iBureauet

Læs også Krig og fred Se Tema

  1. Tidslinje: Krigen i Afghanistan
  2. Dilemmaer
  3. Balance på en knivsæg
  4. Det store spil
  5. Taleban med liv og sjæl
  6. Verdens farligste job
  7. Video: Krigen uden ende