Hvem må være med i EU?

Dét, at et land geografisk ligger i Europa, er ikke nødvendigvis en adgangsbillet til EU.

En ansat sætter det tyrkiske flag op ved siden af det europæiske, før Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ankommer til EU- hovedkvarteret i Bruxelles, den 21. januar 2014. (Foto: © Francois Lenoir / Reuters © Scanpix)

Opgave 1

Se videoen ”Hvem må være med i EU?”, og læs teksten på EU-Oplysningens temaside.

  • Undersøg, hvilke krav et potentielt medlemsland skal leve op til for at kunne blive medlem af EU.

  • Diskutér, om der bør være færre eller flere krav for at blive medlem af EU. Begrund dine svar, og sørg for at inddrage de krav, der i givet fald skal fjernes eller tilføjes.

  • Hvilke fordele og ulemper kan en udvidelse af EU have?

Opgave 2

Se de fire videoer på EU-Oplysningens temaside, hvor EU-ordførerne fra Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Venstre udtaler sig om EU’s fremtidige medlemmer.

  • Besøg eventuelt partiernes hjemmesider, eller anvend din grundbog til dansk politik for at forstå partiernes politik, når det gælder potentielle EU-lande.

  • Forklar, hvordan partiernes grundholdninger afspejles i spørgsmålet om, hvilke europæiske lande der potentielt kan være med i EU.

Opgave 3

Se videoen ”Skal Vestbalkan være med i EU?”, og læs den tilhørende tekst på EU-Oplysningens temaside.

  • Bør landene på Vestbalkan inviteres med i EU ifølge de fire EU-ordførere fra Dansk Folkeparti, Alternativet, Venstre og Enhedslisten?

  • Hvilke fordele og ulemper ser de fire EU-ordførere?

  • Hvilke udfordringer ser ordførerne i at indlemme landene på Vestbalkan for tidligt?

Opgave 4

  • Forklar med udgangspunkt i Angela Merkels udtalelse, hvorfor det er vigtigt at vise Balkan-landene, at EU holder døren åben for et fremtidigt EU-medlemskab.

  • Vurder med udgangspunkt i din historiske viden om Tyskland, hvorfor netop en tysk kansler fokuserer på disse forhold.

  • Sammenlign Angela Merkels begrundelse med den forklaring, som journalisten Johannes Langkilde leverer umiddelbart herefter. Overvej, hvorfor Angela Merkel ikke nævner Rusland, Tyrkiet og Kina.

  • Beskriv, hvorfor det er utænkeligt, at Serbien kan blive medlem af EU.

  • Diskutér, hvilke generationsforskelle der kommer til udtryk i reportagen fra Beograd, hvor journalisten Ole Ryborg taler med både den ældre generation i ”poeternes baggård” og med de unge studerende.

  • Diskutér i forlængelse heraf, hvordan holdningerne i Serbien vil udvikle sig i fremtiden.

Opgave 5

Se videoen ”Skal Tyrkiet være med i EU?”, og læs den tilhørende tekst på EU-Oplysningens temaside.

  • Beskriv, hvilken holdning samtlige fire EU-ordførere på tværs af ideologiske skel har til eventuelt tyrkisk medlemskab.

  • Påpeg forskellen mellem Dansk Folkepartis vurdering og de tre andre partiers holdning.

  • Vurder, om det er en mulighed, at Tyrkiet kan blive medlem i fremtiden, og hvilke ændringer det i givet fald vil kræve af Tyrkiet.

  • Undersøg, hvorfor Enhedslisten er så kritiske over for flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet.

Opgave 6

  • Hvordan forklarer Uffe Østergaard modstanden mod tyrkisk EU-medlemskab?

  • Forklar, hvordan Det Byzantinske Rige kan bruges som argument for, at Tyrkiet faktisk er et europæisk land.

  • Påpeg, hvilke lande der er særligt imod indlemmelse af Tyrkiet i EU, og anvend Uffe Østergaards argumenter til at forklare hvorfor. Suppler eventuelt med viden fra Faktalink (brug UNI-login).

Opgave 7

Gå ind på Eurobarometers hjemmeside. Scroll ned til spørgsmålet ”Future enlargement of the EU”. Vælg ”Turkey” eller et andet land, du ønsker at fokusere på. Klik på "View Barometer results" og bagefter ”Select/unselect all countries”. Vælg derefter kun ”European Union” ovenfor. Så får du vist gennemsnittet af de adspurgte i EU.

Gå ud i højre side, og find menuen "Chart", og vælg i stedet ”Line Chart” for at få et bedre historisk overblik.

  • Sammenlign holdningerne til eventuelt tyrkisk medlemskab af EU: Hvilke landes befolkninger er henholdsvis mest positive og negative? Lav en top 3 over de mest positive og en top 3 over de mest negative.

  • Lav derefter en top 3-liste over de ikke-EU-lande, som europæerne (ifølge EU-gennemsnittet) lettest vil kunne acceptere i EU, og som dermed er mest populære.

  • Lav til sidst en top 3-liste over de ikke-EU-lande, som europæerne vil have sværest ved at acceptere i EU, og som dermed er de mest upopulære.

  • Diskutér, hvilke tendenser der kan identificeres, og hvad de mon skyldes.

Opgave 8

Læs teksten om Brexit på temasiden, og gennemgå figuren, der illustrerer processen for Storbritanniens udtræden af EU.

  • Undersøg, hvorfor et flertal af briterne stemte ”Leave”. Anvend eventuelt viden fra Faktalink (brug UNI-login).

  • Diskutér, hvilke fordele og ulemper der vil være for EU uden Storbritannien.