Opg. 4: Nøgenbilleder

Til læreren

Fag: Samfundsfag, dansk, biologi og tværfaglige forløb

Lærervejledning

Elevopgaver

Opg. 1: Sexafpresning

​Opg. 2: Født som pige

Opg. 3: Prævention

Opg. 4: Nøgenbilleder

Opg. 5: Historien om Ehm

Opg. 6: Biologi eller ... ?

Kolofon

Materialet er lavet i samarbejde med Sex & Samfund.

Uge Sex er en årligt tilbagevendende seksualundervisnings-kampagne. Læs mere på:

Sex & Samfunds hjemmeside

Relaterede temaer

Grænser

Elevopgave til: Er private nøgenbilleder altid private?

Beskrivelse af opgaven:

I denne opgave skal I arbejde med privatliv og nøgenhed på nettet med udgangspunkt i den danske debattør Emma Holtens personlige oplevelser med ufrivillig billeddeling. Start med at se klippet ”Er private nøgenbilleder altid private?” fra Deadline på DR2 fra den 20. april 2015. I klippet diskuterer Emma Holten emnet nøgenbilleder, privatliv og ansvar med præsten og debattøren Sørine Gotfredsen.

Køn og krop

Unges forhold til krop, køn og seksualitet har stor indflydelse på, hvordan de har det. Se klip om køn, krop, seksualitet og normer online og offline i dette tema til Uge Sex på gymnasier.

Se Tema

Tag gerne noter til argumentationen, mens I ser klippet, og for overblikkets skyld er det en god idé forinden at aftale, hvem der holder øje med hvem af de to debattører. Som baggrund kan I også læse Emma Holtens egen gengivelse af sine oplevelser. Se boksen nedenfor.

Når I har set tv-klippet, skal I udarbejde en argumentations-/diskursanalyse af debatten.

Arbejdsspørgsmål:

  1. Hvad er oplægget til debatten, og hvad er debattørernes baggrund for at deltage i den?
  2. Se nu nærmere på argumenterne i debatten: Hvad er debattens emne? Er de to debattører enige om, hvad der skal identificeres som problemet i debatten?
  3. Gør rede for Gotfredsens holdning til nøgenhed, krop og seksualitet. Hvad er hendes grundpåstand i forhold til porno uden samtykke? Hvem, mener hun, har ansvaret? Hvordan, mener hun, vi bør handle?
  4. Gør rede for Holtens holdning til nøgenhed, krop og seksualitet. Holten skelner mellem ”hævnporno” og ”porno uden samtykke” – hvad er forskellen, og hvorfor finder hun begrebet hævnporno misvisende? Hvad er hendes grundpåstand i forhold til porno uden samtykke? Hvem, mener hun, har ansvaret? Hvordan, mener hun, vi bør handle?
  5. Hvis I har arbejdet med diskursanalyse, så prøv at karakterisere den diskurs, der artikuleres i henholdsvis Holtens og Gotfredsens udsagn i debatten. Det kan I gøre ved at finde nodalpunkter, ækvivalenter, ækvivalenskæder og billedsprog. Tag noter, og lav til slut en samlet karakteristik af de to diskurser.
  6. Afslutningsvis skal I præsentere jeres argumentations-/diskursanalyse af debatten mellem Holten og Gotfredsen for klassen. Giv også meget gerne jeres bud på, hvad man kan gøre for at forebygge krænkelser af privatlivet på nettet. Det kan laves som en liste med tre eller flere forslag. Anvend gerne et digitalt værktøj som Prezi eller PowerPoint til jeres præsentation.

Læs Emma Holtens egen gengivelse af forløbet, og se hendes billedserie ”SAMTYKKE” i onlinemagasinet Friktion her

Læs også Køn og krop Se Tema

  1. TIDSLINJE: Sådan talte vi om sex
  2. Chat på nettet endte som afpresning
  3. Opg. 6: Biologi eller ... ?
  4. Opg. 4: Nøgenbilleder
  5. Opg.2: Født som pige
  6. Opg. 1: Sexafpresning
  7. Billeder og holdninger på nettet
  8. Opg. 3: Prævention