Verdens farligste job

Efter blot otte ugers træning bliver den tidligere tæppevæver Abdul Jaan sendt i marken for at beskytte Kabuls borgere mod Taleban.

Politiskolen: Den 27-årige familiefar Abdul Jaan klør på med træningen, der i løbet af otte uger skal gøre ham klar til kamp mod narkokriminelle og Talebankrigere. (Foto: Charlotte Aagaard © iBureauet)

Til læreren

Fag: Samfundsfag

Optakt til undervisningen

Opgaver

Kampen for uddannelse

Krig uden ende

Sociale forhold

Økonomisk genopbygning

Kolofon

Det nye Afghanistan er produceret i samarbejde mellem iBureauet/Dagbladet Information og DR i 2011. Sidst opdateret i august 2013.

Læs mere

Send mig tilbage til:

Det nye Afghanistan forsiden

Krig og fred forsiden

Håndjern, politistav og en AK-47. Det er de redskaber, som skal holde 27-årige Abdul Jaans i live. Sammen med tusindvis af andre unge afghanere har han valgt et af verdens farligste job.

Alene i 2010 blev 491 politifolk dræbt af Taleban eller almindelige kriminelle. Nu skal Jaan og hans 230 nye kolleger beskytte den afghanske hovedstad efter små to måneders oplæring.

Dette er et håndjern

Klokken er otte om morgenen på Brandstation Fire i udkanten af Kabul. I gården er 100 rekrutter ved at line op til dagens undervisning. Første lektion er: Brug af håndjern.

FactBox

Fakta om ISAF

Krigen mod Taleban føres af den NATO-ledede International Security Assistance Force (ISAF) med støtte fra den afghanske hær (ANA) og det afghanske politi (ANP).

I 2011 bestod ISAF-styrken af 132.500 mand fra 48 nationer, heraf bl.a.:

  •  USA: 90.000
  • Storbritannien: 9.500
  • Tyskland 4.812
  • Frankrig: 3.935
  • Italien: 3.880
  • Danmark: 750

I sommeren 2011 begyndte USA at trække de første 10.000 soldater hjem, og andre NATO-lande vil følge trop frem til udgangen af 2014, hvor Afghanistan skal overtage ansvaret for sikkerheden i hele landet.

- Her er et sæt håndjern, råber en stor, veltrænet politimand fra den spanske Guardia Civil.

- Og her er nøglen. En ældre mand oversætter til dari, hvorefter politikommandant Rihin Gul giver ordren videre til rekrutterne.

- Har I forstået? råber Gul.

- Ja, hr. kommandant! brøler rekrutterne i kor.

- Håndjernene åbnes på denne måde og låses op igen sådan her, forklarer Gul.

Mange af rekrutterne kan hverken læse eller skrive, så undervisningen foregår ved at vise dem, hvordan tingene skal gøres i praksis.

Da alle hundrede har låst håndjernene op og i nogle gange, er de klar til anden lektion.

Arrestation af mistænkt

- Må vi bede om en frivillig? spørger den spanske politimand. Flere melder sig entusiastisk.

- Ok, så er vi klar. Først råber I: "Stands! Det er politiet!".

- Hvis den mistænkte standser, råber I: "Hænderne op!", så beder I ham dreje rundt, så I kan se, om han har spræng-stoffer om livet. Så er det ned på knæ, hænderne på ryggen, tommelfingrene opad - og så lynhurtigt på med håndjernene!

Den hærdebrede spanier marcherer den frivillige fange rundt i gården til stor jubel for resten af rekrutterne.

FactBox

Afghanske styrker

  • De afghanske sikker-hedsstyrker (ANSF) trænes og støttes af den NATO-ledede International Security Assistance Force (ISAF)
  • I 2011 bestod ANSF af 270.000 mand, heraf 118.000 mand fra Afghanistan National Police (ANP) og 152.000 soldater fra Afghanistan National Army (ANA).
  • I februar 2013 bestod ANSF af 352.000 mand, heraf: 157.000 mand fra Afghanistan National Police (ANP) og 195.000 soldater fra Afghanistan National Army (ANA).
  • Desuden er der mindre grupper af soldater fra bl.a. sikkerhedstjenesten National Directorate of Security, NDS, grænsepolitiet Afghan Border Police og de afghanske specialstyrker
  • NATO vurderer, at Taleban har cirka 25.000 mand under våben (2011)
  • I alt står Taleban over for mere end 350.000 soldater, hvilket giver et styrkeforhold i felten på 14:1

- Værsgo, så er det jeres tur!, råber kommandant Gul.

For mit land

Abdul Jaan er en af de nye rekrutter. Han kommer fra Khak-e-Jabar, en fattig landsby cirka 25 km sydvest for Kabul. Til forskel fra de fleste af de andre har han gået 12 år i skole og er dermed et oplagt officersemne.

Jaan besluttede sig for at blive politibetjent for to måneder siden.

- Afghanistan har oplevet så mange krige, og jeg vil gerne hjælpe mit land i den rigtige retning, siger han.

Ikke bange

- Derudover vil jeg selvfølgelig også gerne tjene nogle penge, så jeg kan forsørge min familie. Lønnen i politiet er ikke høj, men vi kan klare os.

Abdul Jaan, der er tidligere tæppevæver, er gift og har fire små børn hjemme i Khak-e-Jabar.

Jaan er klar over, at han som politibetjent sætter livet på spil og risikerer at gøre sine børn faderløse. Men han er ikke bange.

- Jeg er sikker på, at vores instruktører giver os de redskaber, der skal til for at klare opgaven, siger han tillidsfuldt.

- Men skulle det endelig ske, at jeg må dø for mit land, så gør jeg det med stolthed, siger han.

Dagens højdepunkt

Abdul Jaan slutter sig igen til kollegerne, der er nået til favoritlektionen: Slag med knippel. Et par europæiske politifolk går rundt og fjerner den plastik, som flere af stavene stadig er pakket ind i.

- Staven er kun til selvforsvar. Aldrig til afstraffelse, formaner den spanske polititræner, og kommandant Gul brøler: "Er det forstået? To hurtige slag efter hinanden. Tap-tap. Og spring så tilbage. Hold afstand, så forbryderen ikke kan slå igen! Er I med?"

Rekrutterne griner. De er helt med. Bevæbnet med sin nye politistav kaster Jaan sig ind i kampen. Tap-tap. Og så afstand. Jaan giver den gas. Og grinet er stort, da det lykkes at presse "forbryderen" flere meter baglæns.

En anden kultur

Det sjove går dog lidt af øvelsen, da kommandanten taber tålmodigheden med et par af de yngste rekrutter.

Hidsigt begynder han at råbe af dem. Den yngste får både slag og et ordentligt puf, så han ryger hen ad jorden. Resigneret kommer han på benene igen og lunter tilbage i rækken.

Her svarer man ikke igen. De andre rekrutter og de europæiske trænere kigger den anden vej. Det er ikke noget, de blander sig i. De afghanske kommandanter skal kunne holde disciplinen ude på posterne, forklarer en af instruktørerne.

- Uanset, hvad vi synes om det, så er vold en del af kulturen her, siger han.

Skrevet af: Charlotte Aagaard / iBureauet

Læs også Krig og fred Se Tema

  1. Tidslinje: Krigen i Afghanistan
  2. Dilemmaer
  3. Balance på en knivsæg
  4. Det store spil
  5. Taleban med liv og sjæl
  6. Verdens farligste job
  7. Video: Krigen uden ende