WTO og handelsaftaler

Det grundlæggende: Hvad er WTO og hvorfor er det vigtigt?

I dag er det meste af verdenshandlen underlagt World Trade Organizations (WTO) regler, da organisationen i dag har 164 medlemslande.

Efter d. 31. januar 2020, hvor Storbritannien trådte ud af EU, skal parterne forhandle den endelige handelsaftale. Hvis det ender med et hårdt brexit, altså uden handelsaftale, så overgår handlen til regler baseret på samhandel mellem to WTO-medlemmer.

Konsekvenserne af dette kan I dykke ned i i artiklerne ‘Konsekvenser af hårdt brexit i Danmark’ og ‘Britisk økonomi og aftaleforhandlinger’. Men hvad er WTO, og hvad er præmisserne, som landene indgår på, når de er en del af fællesskabet?

Opgaver

Se klippet fra ‘Medlemskab og principper i WTO’ og ‘Ole Ryborg om den kommende handelsaftale’ og svar på følgende spørgsmål:

  • Definér, hvad en handelsaftale er.

  • Redegør for WTO’s historie. Inddrag: 1) Begreberne protektionisme og frihandel og 2) Teorien om komparative fordele.

  • Find informationer om de lande, der nævnes i klippet, og analysér, om der kan argumenteres for, at de burde skifte status fra ulande til ilande: Brasilien, Argentina, Singapore, Indien og Kina.

  • Diskutér styrker og svagheder ved WTO-samarbejdet.