TIDSLINJE: Brexit – sådan blev Storbritannien skilt fra EU

Storbritanniens udmeldelse af EU har været en lang proces fra folkeafstemningen i 2016 til deres endelige udtrædelse i 2020. Få overblikket her.

Photo by Tolga AKMEN / AFP (Foto: TOLGA AKMEN © Scanpix)

23. juni 2016: Briterne siger nej til EU

Storbritannien har afholdt valg om deres medlemskab af

EU
. 52 procent af briterne stemte nej til
EU
, mens 48 procent af briterne ville blive i
EU
. I alt stemte over 72 procent af de registrerede vælgere. Afstemningen betyder, at Storbritannien skal forlade
EU
, og at
EU
dermed går fra 28
medlemslande
til 27 lande. Det er første gang, at et land forlader
EU
.

13. juli 2016: Theresa May afløser David Cameron som premierminister

David Cameron var formand for Det Konservative Parti og premierminister i Storbritannien, da briterne stemte om, hvorvidt de ville blive i

EU
eller forlade
EU
. David Cameron gik ind for, at Storbritannien skulle blive i
EU
. Da briterne stemte for at forlade
EU
, besluttede David Cameron sig for at trække sig som premierminister. Den daværende indenrigsminister, Theresa May, bliver Storbritanniens nye premierminister.

3. november 2016: Landsret: Theresa May må ikke melde landet ud af EU – det skal parlamentet

Storbritanniens Landsret afgør, at det ikke er Theresa May, der har den formelle magt til at melde landet ud af

EU
. Det har parlamentet. Afgørelsen går imod Theresa May, som tidligere har ment, at hendes regering kan indlede udmeldelsesprocessen uden om parlamentet. Regeringen anker afgørelsen til
Højesteret
.

17. januar 2017: Storbritannien fremlægger plan for udmeldelse af EU

Premierminister Theresa May fremlægger plan for, hvordan Storbritanniens udmeldelse af

EU
skal foregå. Planen indeholder 12 punkter:

  1. 1

    Vi vil garantere så meget sikkerhed for folk som muligt.

  2. 2

    Vi vil kontrollere vores egne love.

  3. 3

    Vi vil styrke Storbritannien.

  4. 4

    Vi vil stadig have åbne grænser til Irland.

  5. 5

    Vi skal kontrollere hvem og hvor mange, der får lov til at rejse ind i Storbritannien.

  6. 6

    Vi vil sikre EU-borgeres rettigheder, når de bor i Storbritannien. Vi skal også sikre rettigheder for briter, der bor i EU-lande.

  7. 7

    Vi vil beskytte de rettigheder for arbejdere, der står i EU-lovgivningen. Vi vil arbejde videre med de rettigheder.

  8. 8

    Vi vil lave en frihandelsaftale med EU. En frihandelsaftale betyder, at EU-landene kan handle med Storbritannien uden at betale told.

  9. 9

    Vi vil lave nye handelsaftaler med andre lande. Theresa May nævner lande som Kina, Brasilien, Golf-staterne, Australien, New Zealand og Indien.

  10. 10

    Vi vil gerne stadig samarbejde med EU om videnskab, forskning og teknologi.

  11. 11

    Vi vil gerne stadig arbejde tæt sammen med EU om forsvarspolitik.

  12. 12

    Vi mener, at udmeldelsen af EU skal foregå gradvist og ordentligt.

24. januar 2017: Højesteret: Britisk regering skal spørge parlamentet

Højesteret
i Storbritannien slår fast, at Theresa May og hendes regering ikke har magt til at starte forhandlinger om brexit uden parlamentets accept. Det betyder, at Theresa May skal spørge parlamentet om lov, før hun aktiverer artikel 50 i Lissabon-traktaten. Artikel 50 er et sæt regler, der fortæller, hvordan et land trækker sig fra det europæiske samarbejde. Artikel 50 fortæller også, hvilke aftaler landet skal have med
EU
fremover.

1. februar 2017: Parlamentet stemmer for aktivering af artikel 50

Efter dommen i

Højesteret
stemte parlamentet for, at den britiske premierminister, Theresa May, kan aktivere artikel 50 i Lissabon-traktaten. Stemmefordelingen var 498 for og 114 imod.

29. marts 2017: Theresa May fortæller officielt EU, at Storbritannien vil forlade EU

Den britiske premierminister Theresa May aktiverer artikel 50 i Lissabon-traktaten. Det gør hun ved officielt at fortælle

EU
, at Storbritannien vil melde sig ud af den europæiske union. Storbritannien og
EU
har nu to år til at forhandle en aftale om, hvordan Storbritannien skal melde sig ud.

9. juli 2018: Brexitminister trækker sig fra Theresa Mays regering efter uenigheder

David Davis blev Storbritanniens første brexitminister i sommeren 2016. Efter to år på posten, siger han sit job op. David Davis skriver i et opsigelsesbrev, at han mange gange har været uenig med Storbritanniens premierminister Theresa May i forbindelse med forhandlinger om brexit. Han ønsker en hårdere retning for brexit end Theresa May. Dominic Raab blev ny brexitminister.

13. august 2018: Et flertal af briterne vil nu blive i EU

I juni 2016 stemte 51,9 procent af de stemmeberettigede ja til at forlade

EU
. 72,2 procent stemte til valget. I 112 af de valgkredse, hvor et flertal af vælgerne stemte ja til brexit, vil et flertal nu stemme nej til brexit. Det viste en analyse ifølge avisen The Observer. Ifølge analysen er det især vælgere, der støtter partiet Labour, som har ændret mening.

13. november 2018: Storbritannien og EU er blevet enige om brexit-udkast

Storbritannien og

EU
bliver enige om et udkast til en såkaldt ”skilsmisseaftale”. Før en endelig aftale kan træde i kraft, skal den først godkendes af
EU
-parlamentet og underhuset i det britiske
parlament
.

15. november 2018: Flere ministre forlader den britiske regering efter brexit-aftale

Den nye brexitminister Dominic Raab, juniorminister for Nordirland Shailesh Vara, arbejdsmarkeds- og pensionsminister Esther McVey og juniorminister Suella Braverman forlader regeringen. Brexitminister Dominic Raab fortæller ved sin afsked, at han respekterer og forstår Theresa Mays beslutning om at indgå brexit-aftalen, men at han ikke kan støtte den.

25. november 2018: Lederne i EU godkender skilsmisseaftale med Storbritannien

EU
-landenes ledere godkender skilsmisse-aftalen. Aftalen handler overordnet om tre ting:
Skilsmisse-aftalen
, overgangsordningen og en politisk erklæring om rammen for det fremtidige forhold.

  • Skilsmisse-aftalen handler om, hvilke vilkår der skal gælde for EU-borgere, som bor i Storbritannien og for britere, der bor i EU-landene. Den handler også om, hvordan grænsen mellem Irland og Nordirland skal kontrolleres, når den bliver en ydre EU-grænse.

  • Overgangsordningen gør, at Storbritannien fortsat kan deltage i store dele af EU-samarbejdet. Storbritannien kan ikke være med til at træffe beslutninger i EU, men landet bliver ved med at følge lovgivningen frem til 2021.

  • Den politiske erklæring om rammen for det fremtidige forhold handler om kommende handels- og samarbejdsaftaler mellem EU og Storbritannien. Når overgangsordningen slutter, skal disse aftaler være indgået.

Men før skilsmisse-aftalen gælder, skal den også godkendes i det britiske

parlament
. Der er stor modstand mod aftalen i det britiske
parlament
, og premierminister Theresa May kan få svært ved at samle det nødvendige flertal.

10. december 2018: Theresa May udsætter afstemning om brexit

Det britiske

parlament
skulle have stemt om skilsmisse-aftalen tirsdag d. 11. december 2018, men mandag d. 10. december aflyser premierminister Theresa May afstemningen. Det gør hun, fordi hun ved, at regeringen vil tabe afstemningen. Tre oppositionspartier har nemlig sagt, at de vil stemme nej, og flere af Theresa Mays egne partifæller er imod aftalen.

12. december 2018: Konservative skal stemme om de stadig har tillid til Theresa May

Efter at premierminister Theresa May aflyste afstemningen om brexit, har 48 af hendes partifæller i det konservative parti indgivet en mistillidserklæring. Derfor skal alle de konservative parlamentsmedlemmer stemme om, om de stadig har tillid til Theresa May som leder. Hvis de ikke har tillid til hende, skal hun gå af som premierminister.

13. december 2018: Theresa May fortsætter som premierminister

De konservative parlamentsmedlemmer i Storbritannien har stemt om, om de har tillid til Theresa May som leder. Hvis 158 eller flere af de 315 konservative parlamentsmedlemmer stemte imod Theresa May, skulle hun gå af som premierminister. Men 117 stemte imod Theresa May, og 200 stemte for hende. Derfor fortsætter hun som leder af det konservative parti og som premierminister.

19. december 2018: EU-kommisionen fremlægger nødplan

Storbritannien skal forlade

EU
d. 29. marts 2019. Hvis det britiske
parlament
ikke bliver enige med
EU
om en skilsmisseaftale inden da, så har briterne ”no deal”. Det er også det, man kalder en ”hård brexit”.
EU
-kommisionen fremlægger i december en nødplan for en ”no deal-situation”. Nødplanen indeholder i alt 14
initiativer
, som blandt andet handler om datasikkerhed, rettigheder for britiske borgere i
EU
og klimapolitik.

15. januar 2019: Mays aftale bliver nedstemt i parlamentet

Mere end en måned efter udsættelsen – og cirka to en halv måned før brexit d. 29. marts – kommer afstemningen om premierminister Theresa Mays overgangsaftale med

EU
. Men det går ikke, som Theresa May har håbet. Derimod går det som mange har forudsagt: parlamentet – og ikke mindst en stor del af Theresa Mays egne
partifæller
– stemmer imod aftalen. Helt nøjagtig stemmer 202 for og 432 imod aftalen. Kort efter resultatet anerkender Theresa May modstanden mod aftalen, men hun tilføjer også, at parlamentet som helhed stadig ikke giver nogen tegn på, hvad det så vil.

16. januar 2019: Afstemning om mistillid til Mays regering

Efter premierminister Theresa Mays overgangsaftale med

EU
blev stemt ned d. 15. januar 2019, stemmer parlamentet dagen efter, om det har tillid til Theresa Mays regering. Det er
oppositionslederen
fra Labour, Jeremy Corbyn, der har fremsat mistillidsafstemningen. Men selvom der er utilfredshed med Theresa May og hendes måde at
håndtere
processen hen imod brexit på, så ender afstemningen med, at 325 stemmer for, at Mays regering fortsætter. 306 er imod. Efter afstemning lægger premierminister May op til, at hun vil indbyde de forskellige partiledere til individuelle forhandlinger om en ny aftale med
EU
for at sikre, at befolkningens beslutning om at forlade
EU
bliver gennemført d. 29 marts 2019.

22. marts 2019: Brexit-udtrædelse forlænges

Efter forhandlinger mellem

EU
's
statsledere
og premiereminister Theresa May er parterne blevet enige om at forlænge Storbritanniens udtrædelse af
EU
. Der er to datoer i forlængelsesaftalen:

  • 12. april: Hvis udtrædelsesaftalen, der er forhandlet mellem Storbritannien og EU, ikke vedtages i det brititske parlament, så forlænges udtrædelsen kun til denne dato.

  • 22. maj 2019: Hvis udtrædelsesaftalen, der er forhandlet mellem Storbritannien og EU, vedtages i det brititske parlament, så forlænges udtrædelsen til dagen før valget til Europa-Parlamentet skydes i gang.

Den aftale, som er forhandlet mellem

EU
og Storbritannien, er indtil videre blevet stemt ned to gange i det britiske
parlament
.

11. april 2019: Udtrædelsen forlænges – igen

EU
’s præsident, Donald Tusk, havde dagen forinden mødet mellem
EU
’s regeringschefer fremlagt en plan, hvor Storbritanniens udtrædelse af
EU
skulle ske senest april 2020. Men på mødet, der fandt sted natten mellem d. 10. og 11. april, blev man enige om et
kompromis
. Nemlig at udtrædelsen skulle ske allerede d. 31. oktober 2019

Beslutningen betyder, at borgerne i Storbritannien skal stemme til Europa-Parlamentsvalget. Briterne stemmer d. 23. maj 2019 – i Danmark er datoen d. 26. maj. Dette betyder, at der kommer til at sidde britiske medlemmer af

Europa-Parlamentet
, selvom landet udtræder af
EU
på et tidspunkt henover den 5-årige periode, som en valgperiode i
EU
er.

24. maj 2019: Theresa May træder tilbage

Downing Street 10 i

London
er premierministerens bopæl. Der er blevet holdt mange pressebriefinger her. I 2016 meddelte tidligere premierminister, David Cameron, at han trådte tilbage, efter de britiske vælgere havde stemt for, at Storbritannien skulle forlade
EU
.

D. 24. maj 2019 trådte endnu en premierminister frem – denne gang Theresa May. Hun blev indsat på posten efter Cameron d. 13. juli 2016 og slog sidenhen fast mange gange, at Storbritannien skulle forlade

EU
d. 29. marts 2019.

På grund af mange uenigheder både internt i det konservative parti og bredt mellem de britiske parlamentarikere skete det ikke. Theresa Mays aftale med

EU
blev aldrig stemt igennem i parlamentet, og d. 24. maj tog den pressede premierminister konsekvensen. Hun træder tilbage d. 7. juni 2019 og overlader de kommende brexit-forhandlinger til en anden.

24. juli 2019: Boris Johnson tiltræder som premierminister

Boris Johnson tiltræder som ny premierminister godt tre måneder inden den nye dato for Storbritanniens udtrædelse af

EU
, som er den 31. oktober 2019. Ved sin indtrædelse stod Boris Johnson foran Downing Street 10 og forsikrede den britiske befolkning om, at han er folkets tjener, og at han kan levere brexit.

Boris Johnson blev ikke valgt som premierminister ved et valg, hvor folket stemte. Det skyldes, at den tidligere premierminster, Theresa May, selv trådte tilbage d. 7. juni 2019. I sådan en situation skal den nye premierminster vælges af medlemmer af det parti, der har regeringsmagten. Vinderen af denne valgprocedure, bliver formand for partiet og efterfølgende indsat som premierminister.

Det konservative regeringspartis valg faldt på Boris Johnson, der i sidste ende vandt foran den tidligere udenrigsminister, Jeremy Hunt. Boris Johnson har været stærk fortaler for en hård brexit. Den aftale, som hans forgænger Theresa May havde forhandlet, er derfor ikke tilfredsstillende efter Boris Johnsons mening.

Derfor stiller han nye krav til, hvad aftalen skal indeholde. Hør DR's

EU
-korrespondent, Ole Ryborg, give sin vurdering af, hvad der kommer til at ske.

10. september 2019: Boris Johnson suspenderer parlamentet og lover brexit

Efter timelange debatter blandt de siddende politikere blev parlamentet

suspenderet
i fem uger til og med d. 13. oktober. Det er faktisk en tradition i britisk politik at gøre det, men denne gang har handlingen skabt enorm kritik.

Det skyldes, at mange tolker handlingen af premierminister Boris Johnson, som en del af hans strategi om, at Storbritannien skal forlade

EU
uden aftale den 31. oktober 2019.

Bare en uge tidligere startede de britiske politikere igen deres arbejde i parlamentet i Westminster. I den uge, der er gået, har premierminister Johnson mødt enorm modstand fra både oppositionen i Labour og egne konservative rækker.

Nedenfor kan du høre et kort overblik over begivenhederne fra P1-programmet 'Verden ifølge Gram: Det store brexit-kaos', der blev sendt om morgenen efter parlamentet var blevet

suspenderet
, altså den 10. september 2019.

0:00

24. september 2019: Det var ulovligt at sende parlamentet hjem

Ligesom sin forgænger oplevede Boris Johnson enorm modvind i sit forsøg på at levere brexit til de britiske vælgere. Hjemsendelsen af parlamentet vakte endda så meget røre, at sagen endte i

Højesteret
. Det skulle simpelthen afgøres ved domstolene, hvorvidt Johnson havde fortalt sandheden om, hvorfor han sendte parlamentet hjem.

Sagen startede den 17. september og kørte indtil den 24. september. Her blev det slået fast, at hjemsendelsen af parlamentet var ulovlig. Og den dom var alle 11 dommere enige om.

Det betyder dog ikke, at Boris Johnson skal gå af som premierminister. Det er en politisk beslutning. Men selvom både dele af befolkningen og politikerne i parlamentet måske nok ønsker, at Johnson træder tilbage, så er situationen omkring brexit så kompliceret, at selv en - på overfladen - klar sag som denne kun besværliggør processen.

17. oktober 2019: EU's stats- og regeringschefer siger god for ny brexit-aftale

EU
og Storbritannien blev enige om en ny brexit-aftale.

En af de store udfordringer i aftalen har været spørgsmålet om grænsen mellem Irland og Nordirland. Irland er med i

EU
, mens Nordirland er en del af Storbritannien.

Der er ikke nogen fysisk grænse mellem de to lande, og borgerne har kunne bevæge sig frit mellem landene. Men brexit ville betyde, at der skulle være grænsekontrol mellem landene.

Det ønskede ingen af de to lande. I den nye aftale sikrer man, at der ikke kommer grænsekontrol mellem Irland og Nordirland.

19. oktober 2019: Boris Johnson beder EU om udsættelse af brexit

Underhuset i det britiske

parlament
mødtes for at stemme om brexit-aftalen.

Men i stedet for at stemme for eller imod brexit-aftalen, stemte det britiske

parlament
ja til et forslag, der tvinger Boris Johnson til at bede
EU
om endnu en udsættelse af brexit.

Premierministeren har tidligere udtalt, at han hellere vil ligge død i en grøft end at bede om en udsættelse. Det var derfor også en trodsig Boris Johnson, der ikke underskrev brevet til

EU
.

Derudover sendte han yderligere to breve afsted, hvori han i det ene skriver, at han mener, at et

EU
-exit senere end deadlinen 31. oktober vil være en fejl.

22. oktober 2019: Boris Johnson taber afstemning om tidsplan for brexit

Underhuset i det britiske

parlament
mødtes igen for at stemme om brexit-aftalen.

329 medlemmer stemte for aftalen, og 299 stemte imod. Det er første gang nogensinde, at der er flertal for en brexit-aftale i det britiske underhus.

Men Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, fik ikke flertal ved den efterfølgende afstemning.

Her stemte Underhuset nemlig imod tidsplanen for, hvornår brexit-aftalen skal være færdigbehandlet i parlamentet.

Ifølge den nedstemte tidsplan skulle brexit-aftalen være færdigbehandlet på tre dage, for at Storbritannien kunne forlade

EU
den. 31. oktober

28. oktober 2019: Brexit bliver udskudt for tredje gang

EU
-landene godkender Boris Johnsons anmodning om at udsætte brexit med op til tre måneder. Det vil sige, at brexit kan
udskydes
til den 31. januar 2020.

Hvis det britiske

parlament
godkender den aftale, som Boris Johnson lavede med
EU
tidligere på måneden, kan Storbritannien forlade
EU
inden den 31. januar.

29. oktober 2019: Der udskrives parlamentsvalg

Efter en sen afstemning i Underhuset, lykkedes det for Boris Johnson at få det

parlamentsvalg
, han ønskede sig. Valget finder sted d. 12. december 2019.

Johnson har længe udtrykt ønske om et

parlamentsvalg
for at ændre balancen i parlamentet, så brexit kan blive gennemført, mens politiske modstandere mener, at
premierministeren
i længere tid har varmet op til et folket-mod-systemet
parlamentsvalg
med udgangspunkt i brexit.

Læs mere om valget og det britiske valgsystem her.

12. december 2019: Boris Johnson får flertal

Efter

folkeafstemningen
i Storbritannien blev det klart, at premierminister Boris Johnsons konservative parti fik flertal i det britiske underhus. Ud af Underhusets 650
mandater
har de konservative 365
mandater
og dermed absolut flertal. Specielt for dette valg er, at de konservative har fået mange stemmer i områder, der historisk set har været Labour-områder. Med flertallet kan
premierministeren
nemmere end tidligere gennemføre sin plan for brexit, nemlig at det sker så hurtigt som muligt.

20. december 2019: Brexit gennemføres 31. januar 2020

Efter en afstemning i Underhuset står det klart, at Storbritannien forlader

EU
den 31. januar 2020 på baggrund af den overgangsaftale, som Boris Johnson forhandlede på plads med
EU
i efteråret 2019. Det er dog ikke det endelige farvel. 2020 bliver en overgangsperiode, hvor Storbritannien stadig er medlem af
EU
, hvor parterne skal forhandle om det endelige brexit. Forhandlingerne skal afgøre, hvordan forholdet mellem
EU
og Storbritannien skal være, når Storbritannien – formentlig – træder endeligt ud i 2021. Forhandlingerne handler om alt fra toldaftaler, fiskeområder til pasregler og så videre. Nogle dele er ren procedure. Andre dele er mere komplicerede på baggrund af store uenigheder mellem parterne.

Tidslinjen opdateres løbende, når der sker væsentlige begivenheder i processen.

Vil du også vide, hvad der skete i Storbritannien op til folkeafstemningen om EU-medlemskab i 2016? Se tidslinjen her.