David Antonio Lopez står bøjet ind over en solid jernrist, der er spændt ud over en bunke glødende trækul.

Varmen fra kullene er i fuld gang med at give farve og grillstreger til to fladbrød, som ligger side om side med en stegepande fyldt med friterede bananer.

Sammen med andre specialiteter sælger David Antonio Lopez brød og bananer i sin madbod, som ligger ved hovedvejen en time fra El Salvadors hovedstad, San Salvador.

Maden tilberedes over åben ild i traditionelle gryder, pander og lerpotter, men der er én ting ved stedet, som adskiller det markant fra et klassisk, lokalt gadekøkken: Gæster kan betale med den virtuelle valuta bitcoin.

Selvom bitcoin ikke umiddelbart virker som et oplagt betalingsmiddel i den lille restaurant er David Antonio Lopez tilfreds med udviklingen i landet.

Den virtuelle mønt giver ham mulighed for at opbevare og tyverisikre sine penge i en app på sin smartphone, og “man må tage de muligheder, man får, for at komme med ind i fremtiden”, siger han.

Et stykke fra madboden står David Antonio Lopez’ onkel og kløver det ene stykke brænde efter det andet.

Bagved den meterhøje bunke af flækket træ ligger et lille hus med bliktag. La casa de David Antonio Lopez.

Huset består af ét rum med skrivebord og seng stående i venstre side og køleskab, komfur og reol i højre. I midten er en stor hængekøje bundet op, hvor nogle af familiemedlemmerne sover om natten.

Lige nu er køleskabet under bliktaget gabende tomt. Men når det snart skal fyldes igen, betaler David og familien med bitcoins og ikke dollars.

Familien fra El Salvador er sammen med resten af landets befolkning en del af et kæmpe økonomisk eksperiment.

Det mellemamerikanske land er nemlig det første i verden til at indføre bitcoin som officiel valuta, og projektet er langt hen ad vejen opstået i hjernen på en succesfuld politiker, der ofte går med omvendt kasket. Præsident Nayib Bukele.


Drømmen om at forvandle El Salvador til et krypto-kongerige kommer fra landets præsident, Nayib Bukele.

Den karismatiske leder blev indsat som landets præsident i 2019 i den unge alder af 38 år.

Han har tidligere været borgmester i en af El Salvadors mindre byer, og fra 2015-2018 overtog han samme hverv i hovedstaden San Salvador. En periode, hvor han blev kendt for at dæmpe bandekriminalitet og sænke mordraten.

Præsidenten nyder stor opbakning. Omkring 90 procent af landets indbyggere bakker op om ham som leder i meningsmålinger.

Alligevel bliver hans nyeste projekt med virtuelle mønter og planen om en ’Bitcoin City’ ved foden af en vulkan langtfra hilst velkommen af alle.

Præsidenten og hans regering har ved lov vedtaget, at alle butikker i El Salvador skal tage imod bitcoin som betaling og gjort det muligt at betale skat med kryptovalutaen.

Samtidigt har regeringen opsat 200 bitcoin-automater og udrullet appen El Chivo, der fungerer som en virtuel pung til at opbevare bitcoins i. Nye brugere af El Chivo har fået 30 dollars i bitcoins af regeringen, som en form for startbonus. (Chivo er et salvadoransk slangudtryk, der svarer til cool på engelsk.)

Men det er ikke kun for at være sej, at præsident Bukele har gjort El Salvador til bitcoin-pioner.

Ifølge ham vil bitcoin være med til at løfte den ustabile økonomi i El Salvador og gøre landet rigere.

Blandt andet fordi op mod 70 procent af befolkningen ikke har en bankkonto. De fleste har til gengæld adgang til en smartphone, hvor de kan downloade El Chivo-appen og opbevare bitcoins virtuelt.

Desuden kommer op mod 25 procent af El Salvadors bruttonationalprodukt fra salvadoranere i udlandet, som sender penge hjem til deres familier. Med appen vil disse transaktioner både blive lettere og billigere, påstår regeringen.

I det lange løb skal bitcoin-eventyret også ændre på det image, El Salvador har i dag. Bandekriminalitet, mord og ustabil økonomi præger i dag landets ansigt udadtil – men det skal krypto-satsningen ændre på, siger præsidenten.


Bitcoin er den mest populære af de såkaldte kryptovalutaer, som de seneste år har vundet frem.

Bitcoin er virtuelle penge. De adskiller sig især fra fysiske penge ved at være uafhængige af bankerne, som normalt tjener penge på, at vi bruger, gemmer eller overfører vores penge.

I stedet består systemet bagved bitcoin af en hær af supercomputere og avancerede koder, som hele tiden holder øje med, at ingen snyder eller forsøger at stjæle retten til andres virtuelle mønter.

Bitcoin så dagens lys i 2008, da en person under dæknavnet Satoshi Nakamoto introducerede systemet. Vi kender stadigvæk ikke identiteten på den – eller de – personer, som står bag.

Til gengæld ved vi, at bitcoin med årene er blevet en populær måde at investere penge på for nogle mennesker. Kursen på bitcoin svinger kolossalt, og derfor er der både store summer at vinde - og tabe.

I skrivende stund er én enkelt bitcoin svimlende 56.719 dollars værd. Cirka 373.000 danske kroner. Mange eksperter fraråder, at man investerer i kryptovalutaen, fordi man aldrig kan være sikker på, hvad den er værd om en uge.



Grus og småsten knaser under sandalerne, mens 64-årige Naty Campos ubesværet vandrer ned ad en stejl bjergsti.

For enden ligger den eneste kilde i nærheden, hvor Naty kan få gratis, rent drikkevand.

Der er gået 45 minutter, siden hun forlod sit lille hus på siden af vulkanen Tecapa og startede turen ned ad de snoede stier.

Ved kilden summer det af liv.

Børn og voksne er i gang med at vaske både tøj og kroppe med sæbe og vand. som strømmer fra et oversavet nedløbsrør.

Der snakkes, drilles og Naty Campos griner hjerteligt til alle og enhver. Men selvom stemningen er høj i eftermiddagssolen, er Naty Campos langt fra glad for tingenes tilstand.

For hende er det helt uforståeligt, at regeringen prioriterer penge og kræfter på en virtuel valuta, når der er mennesker i landet, som hverken har adgang rent drikkevand eller stabil strøm.

Det er for dårligt, at politikerne ikke tænker mere på de almindelige borgere i El Salvador, som ingenting får ud af at være bitcoin-pionerer, når hverdagen er fyldt med langt mere lavpraktiske og presserende problemer, mener hun.

Om lidt skal Naty tilbagelægge endnu 45 minutters vandring. Denne gang op ad bjerget og med ti liter vand balancerende på hovedet. Og om et par dage tager hun turen igen.

Et andet sted i El Salvador sidder Luis Membreño ved sit store, flotte skrivebord i mørkt træ.

Han er uddannet økonom, og i hans hus er der både rindende vand og stabil el. Alligevel deler han Naty Campos’ bekymring omkring El Salvadors projekt med bitcoin.

Når millionærer spekulerer i at købe eller sælge kryptovaluta, kan den voldsomt svingende værdi give dem chancen for at tjene enorme summer.

Men de utilregnelige kurser risikerer at gøre stor skade for almindelige salvadoraner, fordi de penge, de skal leve for, kan være det halve værd om tre dage, understreger Luis Membreño.

Desuden er bitcoin i søgelyset for at være en oplagt mulighed for, at kriminelle kan hvidvaske eksempelvis narkopenge, fordi ingen banker eller andre instanser holder opsyn med transaktionerne.

Derfor frygter Luis Membreño, at El Salvador kan blive et samlingspunkt for lyssky aktivitet, når landet går forrest og satser på bitcoin som valuta.


For at få fingrene i de værdifulde bitcoins, arbejder supercomputere i hele verden på højtryk for at løse en række matematiske problemer.

Computerne konkurrerer om at være hurtigst til at finde løsninger, præmien for at komme først er nemlig: Bitcoins.

De talknusende computere udfører den proces, som populært kaldes for ’bitcoin-mining’ – og computerkapløbet sluger enorme mængder strøm.

Bitcoin-mining har fået stor kritik fordi strømmen produceres ved hjælp af fossile brændstoffer på eksempelvis kulkraftværker. Det udleder nemlig store mængder CO2.

I El Salvador kommer en stor del af landets strøm imidlertid fra kraftværker, der udnytter såkaldt geotermisk energi – varme fra undergrunden.

Landets mange vulkaner skaber høje temperaturer og store mængder damp, som får turbiner i kraftværkerne til at dreje rundt og generere strøm.

Og den vedvarende energikilde er præsident Bukele nu gået i gang med at bruge til at ’grave’ efter bitcoins til staten.

I junglen for foden af vulkanen Tecapa ligger et kraftværk, som producerer strøm ud af den varme og damp, som kommer fra vulkanen.

Indtil for nylig er strømmen fra vulkanen gået udelukkende til borgere og industri, men tidligere på måneden blev en lille del af kraftværket sat til at levere strøm til 300 supercomputere, som ’graver’ efter bitcoins for staten.

Kraftværket i skyggen af den aktive vulkan er første led i præsident Bukeles plan om at få flere af landets mange vulkaner til at levere CO2-neutral strøm til at udvinde større mængder af den virtuelle mønt.

Bitcoin-mining, som computer-processen hedder, får nemlig kritik for at udlede store mængder CO2, som bidrager til klimaforandringer.

Produktion af strøm er på verdensplan den absolut største synder, når det kommer til at udlede CO2, og bitcoin-industrien udleder lige så store mængder som hele lande såsom Holland eller Finland.

Men når strømmen i stedet kommer fra geotermisk (energi fra undergrunden) vulkan-energi, bliver det både billigt og CO2-neutralt at udvinde bitcoins.

Derfor har El Salvador en fordel i forhold til at få fingrene i de værdifulde virtuelle mønter.

Credit



Artiklen er udgivet 28. november, 2021

Tekst: Simon Andersen Nielsen


Grafisk design: Mathis Birkeholm Duus, Ingeborg Munk Toft og Julia Christensen


Udvikling: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen


Redaktør: Maria Lise Behrendt


Foto: Marlene Zøllner-Manly


Research og Reportage: Casper Schrøder