Den 25. december 1915 står 100.000 mennesker klar foran rådhuset i San Francisco. Anledningen er den årlige Bulletin, hvor populære sangere optræder, og vigtige taler afholdes.

Det gælder om at komme tidligt, for det er kun de forreste rækker, der kan høre talerne og violinens melodi.

Men i dag er noget særligt.

De to opfindere danskeren Peter L. Jensen og amerikaneren Edwin Pridham præsenterer deres nyopfundne "højt taler", et tragtformet horn, angiveligt med en "kæmpes stemme".

Magnavox kalder de opfindelsen - den store stemme - og demonstrationen er en rungende succes.

De tusindvis af tilhørere kan måbende følge med i hvert et ord af borgmester James Rolph Juniors tale, og senere bølger violinmusikken af Tetrazzini ned til de bagerste rækker.

Da begivenheden er slut, lyder der et rungende hurra fra menneskemængden.

Dagen efter skriver aviserne om miraklet, at "hver eneste øre i denne massive menneskemængde, folk selv flere hundrede meter væk, hørte ethvert ord, som taleren sagde. Magnavox, en utrolig opfindelse, der i går blev testet offentligt for første gang".

For 104 år siden var Peter L. Jensen fra Falsters højttaler et teknologisk mirakel.

Den gjorde det pludselig muligt at reproducere lyd så højt, at alle kunne høre det. Så vi kunne høre lyd sammen.

Den bragte musik, tale og tv ind i stuerne. Den gav stumfilmen en stemme og lod rockmusikken brage igennem.

Dette er historien om, hvordan Danmark var med til at opfinde højttaleren, gøre den stueren og måske også er med til at slå den ihjel.

Tilbage i nutiden i en kælder under en villa i Aarhus-forstaden Hasle holder en af Danmarks største lydnørder til. Han hedder Poul Mathiasen.

Poul går op i lyd i en grad, som de fleste nok slet ikke er klar over er mulig.

Når man kommer ind ad hans kælderdør, er det første, der møder én, et sæt gigantiske JBL biografhøjttalere, som er over to meter høje.

Da fagbladet Ingeniøren i 2015 skulle have overblik over højttalerens udvikling i anledning af 100-året for Peter L. Jensens første højttaler, var det Poul, de bad lave en liste over de vigtigste nedslag.

Foran stakke af kraftfulde effektforstærkere fra McIntosh, forklarer han, at Peter L. Jensen ikke kunne tage patent på sin højttaler dengang i 1915, fordi der var så mange, der havde lavet noget lignende.

Men Peter L. Jensens Magnavox er den første praktiske dynamiske højttaler. En elektromagnet, der bevæger en spole og en membran, tilsluttet et horn. Den kunstige version af at holde hænderne som en tragt og råbe.

Samme princip driver de enorme højttalere i Pouls kælder. Samme princip ligger bag langt størstedelen af alle lydkilder den dag i dag.

Forskellen er i detaljerne, forklarer han. Og i forstærkningen. For højttalere i starten lyder ikke af ret meget.

- De første højttalere lød ikke af noget som helst. Der var lidt musik i hornet, men hvis man sang foran et jazzorkester fx, brugte vokalisten en glastragt til at synge i, så man kunne se ham gennem den, siger han.

Peter L. Jensens simple elektrodynamiske højttaler sidder i 20'erne i radioer og bliver brugt i hovedtelefoner til piloter.

Men i 30'erne sker der noget nyt. Der kommer tale og lyd på film i biografen. Resultatet af det lydmæssige våbenkapløb er kæmpeanlæg som det i Pouls kælder.

I 1930'erne er lyd, som vi forstår det i dag, noget, man oplever i biografen. Radioerne hjemme hos almindelige mennesker lyder dårligt og spiller lavt, og egentlige musikanlæg er absurd dyre.

Helt i front for biograflyd, og det der dengang kaldtes tonefilm, er Bang og Olufsen. Det forklarer Ronny Kaas, der har arbejdet for giganten fra Struer siden 1961.

Til daglig styrer han som frivillig Struer Museums store B&O-udstilling.

- B&O var vigtige i filmbranchen og med til filmproduktioner i mange år, forklarer han.

- Den lyd, som man brugte i film, skulle jo være god. Det var ikke nok bare at lave lyd.

Lyden skulle optimeres i talefilmene, og biograferne drev udviklingen indenfor lyd og højtalere op til halvtredserne, forklarer Ronny Kaas.

Men så sker der en musikalsk revolution, som også forplanter sig til lydindustrien. Rockmusikken opstår, og med den kommer begreber som high fidelity og stereo.

Og det bliver pludselig billigt at anskaffe sig medier med musik på.

- Men masseproduktionen af medierne ændrer det hele. Grammofonpladerne dukker op. Først 78'ere og siden LP'er og EP'er, siger Ronny Kaas.

Lyden er kommet ind i stuerne. Pludselig er der et marked for lydgengivelse blandt almindelige mennesker.

Og Danmark er i den helt rette position til at udnytte den forandring.

At Danmark spiller en særlig rolle tidligt, bekræfter Birger Schneider, der er forfatter til bogen "Danish Loudspeakers 100 Years".

En af hovedårsagerne er, at vi har folkene til det.

- Vi havde en meget stærk position, fordi vi kom godt med fra starten. Peter L. Jensens opfindelse, de mange radiofabrikker og DTU, der sørgede for at uddanne dygtige lydfolk.

- I mange år var det sådan, at tog man til internationale lydkonferencer, var op til 10 procent af deltagerne danske.

Søren Bech, som er forskningsleder ved B&O og samtidigt professor på Aalborg Universitet, fremhæver også DTU og de sagnomspundne lydtekniske laboratorier og laboratoriet for akustik som værende afgørende for, at Danmark er med helt fremme tidligt.

- Der blev undervist i hele kæden af akustik. Det var der ikke ret mange - hvis nogen - andre steder, der gjorde, siger han.

Typisk er undervisning i lyd på det tidspunkt noget, der enten hører under psykologi, bygninger eller maskiner. Men i Danmark er det hele med.

- Så der var en konstant strøm af mennesker fra laboratoriet for akustik og ud i branchen. Der var hele tiden nogen, der vidste noget om den nyeste teknik, siger han.

Søren Bech og Birger Schneider fremhæver begge, at Danmarks Radio også spillede en vigtig rolle.

- DR's lydlaboratorium var førende i verden. På linje med BBC. Og så inviterede de en masse koryfæer til at holde foredrag, siger Søren Bech.

Og til de foredrag kom alle lydnørderne og ingeniørerne og netværkede, diskuterede og hjalp hinanden med problemer.

- Vi er et lille land. Der er ikke ret langt fra nogen, der arbejder med magneter, til nogen, der kan omsætte det til en højttaler. Vi har alle fagområderne indenfor 200 kilometer, forklarer han.

Det lille land har udover nogle dygtige lydingeniører og akustikere et andet es i ærmet.

For samtidig med, at musik bliver tilgængeligt for den brede befolkning som andet end radiobølger, går det sløjt for nogle af vores mange møbelfabrikker.

De øjner en mulighed her, forklarer Flemming Rasmussen, der er grundlægger af HiFi-mærket Gryphon i Danmark.

- Danmark var dominerende i Europa på møbelproduktion. Men på grund af pres udefra blev den møbelindustri stort set slået ihjel på ret kort tid, siger han.

- Tilbage stod nogle meget store produktionsmuligheder rundt om, der simpelthen ikke blev brugt. Og en del af dem tænkte så, hvorfor bruger vi ikke den ekspertise til at lave højttalere?

Det bliver starten på lidt af et industrieventyr i Danmark.

Først producerer virksomheder som Hornslet Møbelfabrik og Brd. Ludvigsen højttalerkabinetter - kassen, som de fleste forstår som højtaleren - til store udenlandske mærker som KEF, Linn og B&W.

Men på få år opstår en egentlig egenproduktion af både kabinetterne og enhederne, der laver lyden. Producenter som Peerless, Vifa, Scan-Speak og SEAS.

SEAS fejrer sin højtaler nummer én million i 1960.

Guldalderen for dansk højttalerproduktion er i gang, og Danmark producerer højtalere til hele verden. Containere i tusindvis sendes over Atlanten til USA proppet med reolhøjtalere.

De gyldne tider varer dog for langt de fleste af højttalerfabrikkerne ikke ved. Med oliekriserne i 1970'erne og 80'erne, lukker flere producenter.

Én af de mest kendte mærker fra den tid, Jamo, endte som noget af en industriel rutchetur.

Jamo - en sammentrækning af navnene på de to grundlæggere Preben Jacobsen og Julius Mortensen - opstår i slutningen af tresserne i den lille vestjydske by Glyngøre.

Preben Jacobsen er snedker og ved, hvordan man driver en effektiv produktion, og på 25 år vokser Jamo til at blive Europas største højttalerproducent.

De bygger over 10 millioner højttalere i de første 30 år af deres levetid. De danske højttalerproducenter SEAS, Scan-Speak, Vifa og Peerless leverer alle enheder, og dermed arbejdskraft, til den voksende gigant.

Få år efter højdepunktet i midten af halvfemserne starter den nyuddannede akustikingeniør Mikael Ankersen som udvikler på den dengang store virksomhed.

- Jamo voksede sig mægtige på at lave højttalere i alle mulige retninger, til gud og hver mand - i alle prisklasser. Og det var man rigtigt gode til, siger han.

- Der var opbygget et kæmpe distributionsnetværk, og de havde en fantastisk effektiv produktion på fabrikken i 70'erne og 80'erne og 90'erne, siger han.

Jamo var fast inventar på drengeværelser rundt om i Europa, og firmaet laver en lang række roste studio monitors og højtalere, der stadig bruges i dag.

Men kort tid efter at Mikael Ankersen starter hos Jamo, begynder det at gå skævt. De oprindelige stiftere sælger Jamo til en norsk kapitalfond, og folk er begyndt at købe kompakte anlæg fra Asien i stedet for trækasser.

Jamo kommer ind i en negativ spiral og laver nogle fejslagne satsninger, inden de ender med et salg til den amerikanske højttalerproducent Klipsch. I 2006 lukker fabrikken i Glyngøre, mens den sidste rest af produktudvikling lukker og slukker i 2011.

På toppen var der 600 mennesker, der arbejdede for Jamo i Glyngøre. I dag er det kun et navn i Klipschs portefølje.

I dag arbejder Mikael Ankersen på en genoplivet version af højttalerproducenten Vifa og udvikler trådløse højttalere formet af dansk design og et ønske om høj lydkvalitet.

Ifølge ham er noget af forklaringen på de danske højttalerproducenters hurtige kollaps - ud over skarp konkurrence på prisen fra Østen - at folk ikke længere bare ville acceptere at have store trækasser stående i stuen.

- B&O spillede en stor betydning for opfattelsen af, hvad lydprodukter kunne være, og hvordan de kunne se ud. Mange var villige til at gå på kompromis for udseendets skyld, siger han.

- Vi er mange, der voksede op med den tankegang. Jeg har et helt skab derhjemme fyldt med gammelt B&O. Jeg er en sucker for de fede ting fra starten af firserne.

Jamo og de andre danske højttalerproducenters kollaps bliver begyndelsen på enden for det klassiske stereoanlæg.

Men Bang og Olufsen og enkelte andre kæmper videre. For B&O bliver det en kamp om at gøre højttaleren stueren. En stræben efter det perfekte kompromis.

Spørger man Ronny Kaas, der har været en del af den jyske gigant i en menneskealder, er kompromiset en stor del af forklaringen på succesen i Struer.

Det er øret og lytteren, der betyder noget, forklarer han. Det er her slaget skal stå.

- En højttaler skal ikke alene lyde godt. Den skal også passe i møblementet og fungere i hverdagen. Der er ikke mange, der kan få en højttaler ind i stuen, hvis partneren ikke vil have det, siger han.

- B&O satsede på høj effektivitet og høj kvalitet i så små og så spændende designs som muligt. Man skulle ikke møblere stuen om for at få bedre lyd.

En anden afgørende ting for B&O er overraskelsesmomentet. At en højttaler kan yde mere, end lytteren forventer.

- Det var optimalt, hvis man kunne få en højtaler til at se mindre voldsom ud, end den egentlig var. Den overraskelsesfaktor har haft stor betydning for B&O's udvikling.

- Og det er resultatet af et unikt samspil mellem ingeniøren og designeren, der giver den overraskelse. Til sidst skulle lytteren gerne sige: Hovsa. Den spillede meget bedre, end jeg regnede med.

Ifølge Ronny Kaas var den aktive højttaler, hvor forstærkeren er bygget ind i højttaleren, det måske mest afgørende øjeblik i den sammenhæng.

Og Bang og Olufsens tankegang skulle vise sig at være ret profetisk.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for ideen om kompromiser, når det kommer til lyd.

Ét hjørne af højttalermarkedet, det såkaldte high-end eller audiofile marked, har normalt ikke meget tilovers for B&O's ideer om, at design er lige så vigtig som vellyd.

Ifølge Flemming Rasmussen, der startede high-end producenten Gryphon i 1980'erne - et firma som sælger højttalere til flere millioner kroner stykket - kan man ikke bare gå på kompromis med fysikkens love.

Han bryder sig ikke om designs, der ikke tillader anstændig lydgengivelse og kalder det "æstetisk fascisme".

- Den ideelle højttaler, den er ikke nødvendigvis køn vel? Hvis man ikke går så meget op i lyden, kan man let lave nogle kunstneriske ting, der ligner havenisser og alt muligt. Men de lyder også som havenisser de fleste af dem.

Flemming Rasmussen medgiver dog, at udviklingen på lydfronten alt i alt nok har været god. For flere mennesker end nogensinde har fået adgang til - hvis ikke perfekt - så i hvert fald god lyd.

- I dag kan man købe et anlæg til 3.000 kroner, som tilfredsstiller 80 procent af befolkningen eller flere, siger han.

- Value for money er helt utroligt høj i dag i forhold til tidligere.

Men han tror ikke, high-end-producenterne som Gryphon forsvinder.

- High-end lyd har aldrig nogensinde været præget af sund fornuft. Jeg er langt bedre til at lave produkter, der appellerer til galskaben i folk. Fordi jeg har den galskab selv, siger han.

- Det er noget du køber med hjertet. Der er jo heller ikke nogen, der køber en Ferrari, fordi det er en fornuftig bil. Det er en bil, du køber, hvis du har pengene til det og ikke kan lade være.

Tilbage hos Bang og Olufsen i Struer er senior akustikspecialist Jakob Dyreby enig med Flemming Rasmussen så langt, at grundprincippet for højttaleren ikke har ændret sig siden 1915.

B&O bruger ikke andre teknologier til at skubbe til luften med end Peter L. Jensens 104 år gamle opfindelse.

Men Jakob Dyreby tænker ikke på en højttaler som en trækasse med nogle enheder i, der skal levere lyd.

- Det hele er til en hvis grad en formel, der skal gå op. Men der er også blandet en hel del psykoakustik ind i det. Det, der foregår med lyden inde i vores hjerne, siger han.

- Vi bruger psykoakustikken til at analysere vores objektive målinger. Der er nemlig ikke altid en direkte sammenhæng mellem det, der lyder godt, og det, der måler godt.

[Psykoakustik] er læren om vores opfattelse af lyd - og noget der spiller en stigende rolle i lydproduktion.

Jakob Dyreby forklarer, at selvom en flot højtaler ikke objektivt lyder bedre end en grim, så er den oplevelse, man får, totalt set bedre.

For vi bliver påvirkede af det, vi ser.

- Der er jo ikke nogen, der køber en B&O højttaler uden at kigge på den først. Så det er helheden, vi sælger. Brugeroplevelsen, siger han.

- Hvis udseendet gør, at kunden synes det lyder bedre, så lyder det bedre. Og så kan det godt være, at det er øjnene, der får det til at lyde bedre.

Jakob Dyreby og de andre ingeniører og akustikere ved B&O bruger en masse digitale tricks og designer højttalere med mange enheder, som er styret af computere for at opnå en illusion af den perfekte lyd.

Men de og resten af højttalerbranchen er under pres fra netop forbrugernes skiftende adfærd og ønsker, forklarer han.

- Vi er udfordret af, at konfirmander ikke længere går ud og bruger deres penge på et stereoanlæg, som jeg gjorde, siger han.

- De køber en Iphone i stedet, som løser langt flere opgaver. Og så er den meget mere bekvem. Du har musikken i lommen.

Den bekvemmelighed vinder lige nu stort over fed lyd fra et gammeldags stereoanlæg. For selvom Spotify ikke har den bedste lydkvalitet, vokser streamingtjenester som den eksplosivt.

- Det er ikke så let at få kvalitetslyd længere. Engang gik man ned og købte en CD, og så var man klar. I dag er der en lang kæde, som lyden skal igennem. Fra internettet, gennem dit wifi og ud af en telefon måske, siger han.

I dag har Bang og Olufsen en afdeling, som producerer bærbare enheder - bluetooth-højttalere med indbygget forstærker og hovedtelefoner.

Den afdeling arbejder Jakob Dyreby også for.

Og han forklarer, at B&O satser massivt på det såkaldte "On the Go". marked. For dem, der har en fast base med et klassisk stereoanlæg, er måske en uddøende race.

- Filosofien er for min side det samme. Og hovedtelefonerne giver en mulighed for kvalitet, som var uopnåelig, hvis du skulle have en højttaler med.

- Tager man en tur med bussen, hører næsten alle passagerer et eller andet. Og vi skal tilpasse os til det.

Ifølge professor Søren Bech, som også arbejder for Bang og Olufsen, stirrer vi lige nu ind i fremtiden.

En fremtid hvor oplevelsen af lyd er løsrevet fra de rum, vi befinder os i. Og her har Danmark - heldigvis - stadig en enestående position.

- Vi må indse, at det sociale aspekt har stor betydning for oplevelsen af musik. Og det sociale aspekt forsvinder, hvis du har hovedtelefoner på, siger han.

- Og oplevelsen af lyd er individualiseret. Vi hører forskellige ting i det samme rum.

Derfor arbejder Bang og Olufsen på lydzoner, hvor computere kan styre lydfelter fra højttalerne, så man kan se TV og høre musik i samme rum samtidigt.

Endnu mere afgørende bliver den lyd, vi oplever helt tæt på, forklarer Søren Bech.

- Det lydfelt, der er interessant, er det, der er ved brugerens trommehinde. Hvordan det bliver skabt, er jo egentlig ikke vigtigt, siger han.

Han mener sagtens, man kan forestille sig en fremtid med "augmented reality" i lydform, hvor hovedtelefoner kan påvirke og forbedre virkelighedens lyde.

Hovedtelefoner, man har på hovedet, kan tilpasse sig hinanden, så man kan tale sammen og høre omgivelserne, selvom man hører musik.

Her har Danmark en unik mulighed for at kombinere vores mange ekspertiser på lydområdet, mener han.

For danske virksomheder producerer i dag over halvdelen af verdens høreapparater og er derfor på forkant med udviklingen.

Men fortsætter udviklingen i den retning, er højttaleren hjemme i stuen endegyldigt en truet art, der langsomt forsvinder.

Peter L. Jensens Magnavox, den store stemme, der tryllebandt folkemængder, ender måske som en stille hvisken i øret på os alle.

Den buldrende og dunkende lyd fra en fest ud af et åbent vindue erstattes af fuglekvidder.

Det lyder måske næsten himmelsk.

Med mindre altså man er bidt af en gal højttaler, ligesom Poul Mathiasen og Flemming Rasmussen.

Og skribenten her.