I seneste afsnit af 'Vilde vidunderlige Danmark', som du kan se her, stiftede vi bekendtskab med en helt særlig fisk:

Rødnæb/blåstak.

Ved første øjekast ligner den så mange andre fisk, men den har et særligt trick i ærmet, som også er grunden til, at den har to navne.

Den kan nemlig skifte køn.

Her kan du blive klogere på rødnæb/blåstak og tre andre farverige og fascinerende havdyr.

Rødnæb er en fisk, der lever i flok med en masse hunner og en enkelt han på tronen. Hannen, der hedder blåstak, styrer showet.

Men flokken kan komme i den uheldige situation, at hannen dør eller forsvinder. Og så er der ingen til at styre flokken og til at yngle med.

- Derfor kan den største af hunnerne blive transformeret til en han. Det tager et halvt år med ændringer i hormonerne, men stille og roligt skifter den farve fra rød til blå - og den skifter også kønsorganer. Det er helt vildt, at nogle fisk kan lave den ændring.

Det forklarer Simon Madsen, der er formidlingschef og dykker ved Nordsøens Oceanarium.

De blå hanner og røde hunner ser så forskellige ud, at forskere i mange år mente, at det måtte være to forskellige arter. Derfor har arten også to navne.

- Hannen er blå, fordi den skal kunne imponere hunnerne. Som så ofte i dyreverdenen er hannen mest farvestrålende, fordi de konkurrerer på udseende om hunnerne. Den flotteste han får lov til at formere sig, siger Simon Madsen.

Men kønsorganerne er ikke ligesom, vi kender det hos mennesket.

- Hos de fleste fisk sidder kønsorganerne mere gemt inde i kroppen. Når de yngler, frigiver hunnen æg, som hannen skyder mælk - fiskens sæd - ud over.

Et andet farvestrålende havdyr, som du kan finde i de danske have, er nøgensnegl.

Arten findes i alverdens farver og størrelser, men alle arter har én ting til fælles: De er opsigtsvækkende.

- Nøgensnegle har udviklet sig sådan, at de har smidt huset. De er derfor meget udsatte for at blive spist af andre dyr, siger Simon Madsen og fortsætter.

- Men ved at udvikle stærke og vilde farver, foregiver de over for deres fjender, at de er giftige. Uanset om de faktisk er giftige eller ej.

Eksperter mener, at der findes cirka 3.000 forskellige arter af nøgensnegle i verden. Og de har alle forskellige farver, størrelser og lever på forskellige måder.

- Nogle af dem spiser alger, mens andre er rovdyr. De kommer i størrelser fra blot et par millimeter og helt op til 20 centimeter. De fleste nøgensnegle i dansk farvand er maksimalt seks til syv centimeter, siger Simon Madsen.

Hvis du selv vil opleve nøgensnegle, skal du ud i lavvandede områder. For eksempel i de danske fjorde.

Nu spekulerer du måske over, hvorfor der er en plante med på listen.

Men det er slet ikke tilfældet. En søanemone er nemlig også et dyr.

- Selvom den bevæger sig meget langsomt og ligner en blomst, så er den god nok. Den er endda et rovdyr, siger Simon Madsen og fortsætter.

- Ligesom med nøgensneglen er der et væld af forskellige arter af søanemoner med flotte farver.

Søanemoner kan finde på at spise alt fra mikroskopisk plankton til småfisk alt efter hvilken art, der er tale om.

- Nogle af dem spiser endda nøgensnegle. Som udgangspunkt vil søanemonen spise alt, der rører ved dens tentakler, og som den kan overmande.

Når søanemonen skal have aftensmad, fanger den sit bytte i tentaklerne, der er udstyret med nældeceller.

- Det lammer byttedyret, og søanemonen kan derefter skubbe byttet ind i munden. Munden sidder i midten af søanemonens krop. Her sluger den byttet i et stykke og opløser det i maven, siger han.

Kommer du i kontakt med en søanemones tentakler, skal du også være lidt påpasselig.

- Det kan ikke rigtig mærkes, medmindre du klør dig i øjnene lige efter. Så kan det svide, som hvis du havde chili på fingrene, siger Simon Madsen.

Fløjfisken er en fisk, som mange nok ville kigge på en ekstra gang, hvis den røg på fiskekrogen.

Den lille fisk på 11 til 30 centimeter, alt efter art, har nemlig også nogle usædvanlige farver for en fisk i de danske farvande.

- Hannerne har nærmest selvlysende, blå striber. Igen er grunden til det flotte ydre at imponere det modsatte køn, siger Simon Madsen.

Derudover har de fleste fløjfisk også et andet særligt kendetegn, der skal score en mage: En lang, flot og imponerende... rygfinne.

- Hannerne ligger på havbunden, lidt gemt i sandet og stritter med den særegne, lange rygfinne, for at signalere og imponere hunnerne, siger Simon Madsen og fortsætter.

- Det gælder om at have en lang rygfinne og de flotteste farver, hvis han-fløjfisken vil gøre sig forhåbninger om at yngle med en hun.

Hos mange fisk er der ingen kontakt mellem kønnene når de yngler. Hunnen skyder æg ud i vandet, og hannen sender mælk over æggene.

Men hos fløjfisken er der lidt kærlighed at komme efter.

- De svømmer vandret hen mod hinanden, men skifter pludseligt retning, når de nærmer sig hinanden. De svømmer nu lodret op sammen og sætter deres bug mod hinanden. Så skyder hun æg ud, og han skyder mælk ud. Og så er æggene befrugtet, fortæller Simon Madsen.