Her er 4 områder i din hjerne, som computeren ikke kan slå
Her er 4 områder i din hjerne, som computeren ikke kan slå
Der tages store skridt i den teknologiske verden hele tiden, og der er særligt store forventninger til kunstig intelligens.
Nogle frygter, at det er starten på menneskets endeligt, mens andre ser det som vigtige ressourcer, der kan hjælpe os. Men selvom teknologien udvikler sig hurtigt, er den komplicerede menneskehjerne stadig foran alverdens kunstig intelligens.
Bevidsthed er et abstrakt begreb, som er svært at definere. Det er blevet diskuteret på kryds og tværs i akademiske kredse i mange år, hvor mange mener, at bevidstheden adskiller mennesket fra dyr og andre væsner.
Nogle mener dog, at dyr er bevidste om sig selv, men det er svært at kortlægge. Andre spekulerer derfor i, om vi helt kan udelukke, at kunstig intelligens ikke også har en eller anden en form for bevidsthed, som vi bare ikke kan kortlægge?
Men én ting kan man konkludere - indtil videre: Kunstig intelligens har ikke en bevidsthed, som vi kender det fra mennesket. Det slår Malene Flensborg Damholdt, der er adjunkt ved Aarhus Universitet, hvor hun arbejder med sociale robotter, fast.
Bevidsthed og intentioner er et stort emne inden for robotforskning, og hvis vi tillægger kunstig intelligens og robotter intentioner, giver vi dem så også moralsk forpligtelse?
- Når man siger, at et menneske har intention om at gøre noget, så er personen også moralsk forpligtet. Vi holder andre voksne mennesker ansvarlige for det, de gør, fordi vi tilskriver dem samme kompetencer, som vi selv har. Når vi tilskriver kunstig intelligens og robotter intentioner, så giver vi dem også de samme kompetencer, siger hun.
Man kan forstå det sådan, at hvis en chatbot siger noget, du finder dybt upassende, kan du tænke, at den med vilje forsøger at irritere dig, og at det kan den ikke være bekendt. Men det er intentioner, du tilskriver robotten.
Mennesket er indtil videre bedre end kunstig intelligens til at opbygge intuition på flere forskellige områder. Vi har både en intuition, når vi kører bil, spiller skak og laver mad.
Det er derimod sværere at lave kunstig intelligens, der selvstændigt kan bygge en intuition op omkring forskellige områder, forklarer Thomas Bolander.
Men selvom det lyder som en science fiction-film, så kan vi faktisk ikke påstå, at kunstig intelligens slet ikke har en intuition.
- Hvis man ser på AlphaGo og de kunstige neurale netværk, der bruges her til at vurdere træk i spillet ‘Go’, så minder det om menneskets intuition. Her kigger AlphaGo på spillebrættet og vurderer, hvor det er er bedst at stille en brik, siger han.
Og det har AlphaGo klaret så godt, at den i 2016 slog verdensmesteren Lee Sodel i fire ud af fem kampe.
Go er et kinesisk spil, der har uendelige mulige træk. Der skal altså stor viden og et stort overblik til for at mestre spillet.
Der er endda professionelle spillere, der nu studerer, hvordan AlphaGo spiller, fortæller Thomas Bolander. For den kunstige intelligens har dannet nye former for strategier.
- AlphaGo har en form for erfaring og intuition, for de kunstige neurale netværk har spillet millioner af spil, som valgene baseres på. Men generelt er den kunstige intelligens intuition først kommet for nyligt, og det er måske en anden form for intuition, end vi har. Men kunstig intelligens har stadig noget, der ligner, siger Thomas Bolander.
Du har måske en kammerat, der afbryder, taler for højt og glemmer at lytte, når du endelig får ordet. Selvom det ikke virker sådan, så har din kammerat trods alt færdigheder, der gør, at han kan begå sig ude i verden.
Men det har kunstig intelligens ikke lært endnu, forklarer Morten Christiansen, der er professor i kognitionsvidenskab og sprog på Aarhus Universitet samt professor i psykologi på Cornell University i USA.
- Kunstig intelligens er ikke kommet så langt i forhold til den måde, vi mennesker omgås hinanden på gennem dialog og med sociale færdigheder, hvor vi afvejer diverse situationer. De egenskaber er jo noget, som vi bruger meget tid på at lære, når vi vokser op, siger han.
Så ligegyldigt hvor god en kunstig intelligens kan være til skak eller udregninger, der arbejder med bestemt og håndfast data, kan den stadig falde igennem på grund af de manglende sociale kompetencer.
Det oplevede Vladimir Putin i 2017, da en robot genkendte hans ansigt, og derfor ville introducere sig til den russiske præsident.
Vladimir Putin var i gang med at tale med robottens udvikler, men det holdt ikke robotten tilbage. Den introducerede sig selv, selvom det betød, at den afbrød en samtale.
Mennesker er ofte opmærksomme på, at man lige må vente til, at det er naturligt at bryde ind i en samtale. Og hvis uheldet er ude, og du afbryder en samtale, så kan mennesker heldigvis beklage - men kunstig intelligens fortsætter ufortrødent sin egen samtale.
Du tænker måske ikke over, hvordan du fører en samtale med din kammerat eller håndterer en diskussion med din kæreste. Du har nemlig en masse erfaring, du kan trække på og en forståelse af samtalen.
Men det samme gør sig ikke gældende for kunstig intelligens.
Kunstig intelligens har kun data at gå ud fra, og det kan have sine begrænsninger.
Problemet er, at hvis kunstig intelligens bare bliver fodret med tekst, men ikke har mulighed for at koble det, der står i teksten sammen med, hvad det betyder i den virkelige verden, så kan den ikke få en sproglig færdighed som mennesket.
- Det svarer til, at du skal lære kinesisk. Men den eneste adgang, du får, er en million siders dialog på kinesisk. Når der tales kinesisk til dig, kan du kun gå ind i dine 1000 tekster og finde et sted, hvor er noget, der ligner det, der bliver sagt. Og du kan kun svare, som der er blevet svaret i den valgte tekst. Men du har jo ikke forstået noget, og du kan ikke danne nye sammenhænge på denne måde, siger Thomas Bolander.
Han forklarer, at inden for sproglig og social intelligens mangler vi en forståelse af, hvordan mennesket kan de ting. Og før vi forstår det, kan vi ikke lave algoritmer og kunstig intelligens, der kan efterligne det.
- Kunstig intelligens handler jo dybest set om, at vi efterligner nogle af de ting, som mennesker kan. Nogle gange kan kunstig intelligens gøre det bedre, end mennesket kan. Som vi ser, når kunstig intelligens slår verdensmesteren i skak, siger han.
En metode, der kan vurdere, om kunstig intelligens kan føre en samtale som et menneske, er Turing-testen. Her skal et menneske og den kunstige intelligens begge kommunikere anonymt på skrift eller tale med en dommer.
Hvis 30 procent af et dommerpanel vurderer, at den kunstige intelligens er et menneske, er Turing-testen bestået.
Ifølge reglerne blev Turing-testen bestået af en kunstig intelligens, da chatbotten Eugene Goostman i 2014 overbeviste 33 procent af dommerne gennem en skriftlig samtale.
Læser man selv et uddrag af en skriftlig samtale mellem en journalist og Eugene Goostman, er resultatet dog ikke imponerende, for chatbotten gentager sig selv og taler udenom spørgsmål.
