Den store guide til prævention: Find ud af, hvad der passer bedst til dig

Klik på den type prævention, du vil vide mere om.

Den store guide til prævention: Find ud af, hvad der passer bedst til dig

Klik på den type prævention, du vil vide mere om.

Scroll for at læse

P-piller:

En populær form for prævention i Danmark er p-piller, der også kaldes kombinationspiller eller flerfase-piller. I p-piller finder du både ethinylestradiol og gestagen.

De to former for kunstige hormoner forhindrer en ægløsning, gør livmoderslimhinden uimodtagelig for et befrugtet æg og sørger for, at slimet i livmoderhalsen ikke er så nemt at trænge igennem for sædceller.

P-piller er i teorien en af de sikreste former for prævention. De forhindrer nemlig både ægløsning, og at æg sætter sig fast eller bliver befrugtet.

Men fordi du selv skal huske at tage pillerne, er det i praksis ikke altid den mest sikre metode. Det kan være svært for nogle at huske en daglig p-pille, så hvis du er lidt glemsom, kan en spiral være en fordel.

P-piller kan have bivirkninger som øget risiko for blodpropper, nedsat sexlyst, depression, humørsvingninger og hovedpine. De samme bivirkninger kan ses ved andre former for kombinations-prævention, som p-plaster og p-ring.

Når du får ordineret p-piller, skal din læge spørge ind til for eksempel din familiehistorie i forhold til blodpropper og din generelle livsstil for at sikre, at du ikke er i risikogruppen for blodpropper.

Hvis du gerne vil være gravid og har brugt p-piller, kan der gå tre måneder, før din naturlige ægløsning er tilbage, fordi hormonerne skal finde deres naturlige niveau igen.

Hvad gør hormonerne i prævention? I kvinders kroppe er der naturligt progesteron og østrogen. De to hormoner påvirker kvinders cyklus, og når niveauerne stiger eller falder, kan det resultere i ægløsning eller menstruation.

I hormonprævention kan der være ethinylestradiol (kunstigt østrogen) og gestagen (kunstigt progesteron).

I nogle former for prævention finder du begge former for kunstige hormoner. Det er i kombinationspræparater. For eksempel er p-piller, p-ring og p-plaster.

I andre produkter finder du kun gestagen. Det er for eksempel i hormonspiral, minipiller og p-sprøjte.

Når du får kunstige hormoner, oplever du ikke de naturlige hormonudsving gennem din cyklus. Det er altid på samme niveau. Du får derfor heller ikke præmenstruelt syndrom (PMS), hvis du bruger hormonprævention. Det kan du læse mere om
her.

Minipiller:

Minipiller minder om p-piller, men der kun ét hormon i minipiller, nemlig gestagen.

Gestagen forhindrer, at slimhinden i livmoderen bliver tyk, hvilket er nødvendigt for, at et befrugtet æg kan sætte sig fast og blive til en graviditet. Livmoderhalsen bliver også uigennemtrængelig for sædceller.

Når du tager minipiller, skal du også være vaks med, hvornår pillen tages. Minipiller skal nemlig tages på cirka sammen tidspunkt hver dag. De traditionelle minipiller skal tages inden for et tidsrum på tre timer om dagen. De nyere minipiller med en højere dosis hormon kan tages med en variation i tidspunkt på op til 12 timer.

Minipillerne skal tages hver dag gennem hele din cyklus. Du holder altså ikke pause som med p-piller.

Hvad gør de kunstige hormoner? Store doser gestagen hæmmer den naturlige produktion af hormoner, så der ikke kommer en ægløsning. Det gør også, at din slimhinde i livmoderen ikke vokser og bliver tykkere gennem en cyklus, som den normalt vil gøre. Det betyder, at et æg ikke kan sætte sig fast. Samtidig bliver slimet i livmoderhalsen ændret, så det er sværere for sædceller at trænge igennem og komme ind til et æg. Hormonspiral, nogle former for minipiller, p-stav og p-sprøjte er præventionsformer, hvor der kun er gestagen i.


Når slimhinden i livmoderen ikke vokser som normalt, kan den blive mere ustabil og bløde på forskellige tidspunkter. Derfor er der ethinylestradiol i nogle typer hormonprævention. Det stabiliserer nemlig slimhinden, så der kun er blødninger, når ethinylestradiol tages væk fra kroppen. for eksempel når der holdes syv dages pause med p-piller. Det kaldes en bortfaldsblødning. Begge hormoner findes i prævention som p-piller, p-ring og p-plaster.

Spiral:

Hvis du ikke vil huske på at tage en pille hver dag eller altid sørge for at have kondomer i sengebordsskuffen, kan en spiral være løsningen.

Du kan vælge mellem to former: Hormon- eller kobberspiral.

Hormonspiraler indeholder hormonet gestagen.

Med den får du en mængde hormon, der svarer til én p-pille om måneden.

I den ældre model, der er til kvinder med kraftige blødninger eller som har født, svarer indholdet af hormonspiralen til to p-piller om måneden.

Ved hormonspiral får du ikke lige så mange hormoner ud i kroppen som ved p-piller, p-stav, p-sprøjte, minipiller, p-plaster eller p-ring. Hormonspiralen virker nemlig lokalt, da det påvirker slimhinden i livmoderen. Du får derfor kun lidt hormon ud i blodet og rundt i kroppen.

En hormonspiral give en markant reduktion i blødningen.

Du kan også vælge en kobberspiral, der er uden hormoner.

Ved kobberspiral er der en kobbertråd om spiralen. Kobber er giftigt for sædceller, og kobberet forhindrer, at sædcellerne kan svømme hen til et æg og befrugte det.

Derfor kan kobberspiral også bruges som nødprævention, hvis du har haft ubeskyttet samleje. I stedet for en fortrydelsespille kan du op til fem dage efter det ubeskyttede samleje få sat en kobberspiral op.

Hvis ægget ikke er befrugtet, kan kobberspiralen forhindre, at sædcellerne kommer hen til et æg - og du er beskyttet fremover også.

Kobberspiralen kan dog give dig kraftige blødninger.

Da den ikke indeholder hormoner, er der nemlig ikke noget stof, der kan hæmme blødningernes kraft, som vi ellers ser ved hormonspiral.

Kobber kan være irriterende for slimhinden, og der kan derfor blive bygget mere slimhinde op end almindeligvis. Det er slimhinden, som afstødes ved en blødning. Derfor er der større risiko for en kraftig blødning ved kobberspiral - endda kraftigere end før du fik kobberspiral.

Måske har du hørt om kvinder, hvor spiralen har rykket sig i deres krop. Men det er en myte. Det er ikke muligt for en spiral at rykke sig længere op eller ind i kroppen.

Hvis det opdages, at spiralen ligger et forkert sted, er det fordi den er placeret et forkert sted i første omgang af lægen.

Det kan ske, at spiralen bliver placeret, så den går gennem livmodervæggen og ud i bughulen eller ligger i livmodervæggen. Men du skal ikke være bekymret for det - det sker kun 1 ud af 1.000 gange.

Spiralen kan dog ryge den anden vej. Den kan nemlig komme med ud, hvis du har kraftige blødninger. Det er ikke sikkert, at du opdager det, hvis spiralen gemmer sig i en klump blod.

Du kan i uheldige tilfælde også komme til at rykke spiralen ud mod skedeåbningen, hvis en tampon kommer til at hive i snoren fra spiralen-

Hvis du har spiral, og lige nu er i tvivl, om din spiral kan være røget ud, kan du selv mærke efter, om snorene er der ved at tage en eller flere fingre ind i skeden. Du skal dog være opmærksom på, at snorene kan være smuttet op i livmoderhalsen, så du ikke kan mærke dem. Så skal din læge tjekke dig.

P-stav:

Hvis du er på udkig efter hormonprævention, men vil slippe for at huske, at en p-pille eller minipille skal tages hver dag, kan en p-stav være en løsning.

P-staven sættes ind under huden i den ene overarm, hvor den hver dag udskiller gestagen. Efter cirka tre år skal staven udskiftes, da hormonmængden i staven aftager med tid, fordi det er frigivet i kroppen.

Der udskilles mindre hormon ved p-stav end ved p-piller, da der kun er gestagen i en p-stav.

Du har måske hørt skræmmende historier om p-stave, der vandrer i kroppen. Men ligesom med spiralen, kan den ikke vandre

Den kan til gengæld blive placeret forkert i kroppen i første omgang.

I sjældne tilfælde er p-staven blevet placeret i et blodkar, der har gjort, at p-staven kom ned til lungen gennem blodbanen. Men det sker meget sjældent. Hvis du er nervøs, kan du bede din læge om at vise dig, hvordan du lokaliserer p-staven inde i armen. Den skal nemlig kunne mærkes, da den ikke skal ligge langt inde i armen, men kun i underhuden.

Hvis uheldet er ude, er der i dag et røntgenfast stof i p-stave. Det betyder, at du kan blive røntgenfotograferet, og så kan lægerne se, hvor p-staven er henne.

P-staven kan også knække i sjældne tilfælde, men det er ikke et problem. Den virker stadigvæk.

P-plaster:

P-plaster er et plaster, der sættes på huden og beskytter mod graviditet. Det skal skiftes hver uge. Du har plaster på i tre uger, hvorefter der er en pause på en uge, hvor du har menstruation.

Ligesom ved p-piller og p-sprøjter er der høj sikkerhed ved brugen af p-plaster, hvis det bruges korrekt.

P-plaster er et kombinationspræparat, der indeholder både ethinylestradiol og gestagen.

Men selvom p-plaster minder meget om p-piller, så er risikoen for blodpropper dobbelt så høj ved p-plaster som ved p-piller. Man mener, at det skyldes, at der bliver brugt 3. generations gestagener, hvor risikoen er højere. Men da p-plaster ikke er udbredt, er der ikke så meget viden om det.

P-ring:

P-ringen beskytter lige så godt som p-piller, hvis den bruges korrekt. Det er en ring, der indføres i skeden, hvor den sidder i tre uger. Herefter tages den ud i en uge, og du får en kunstig menstruation som ved p-piller. Bagefter sætter du en ny ring op.

P-ringen er lavet med 3. generations gestagener. De giver en lidt større risiko for blodpropper end almindelige p-piller, der ofte er med 2. generations gestagener.

Både p-ring og p-plaster blev i sin tid lanceret som produkter, hvor du får færre hormoner i kroppen end ved p-piller. Ideen er, at når du giver hormonerne gennem huden eller slimhinden, så skal hormonerne ikke gennem mave-tarmsystemet, hvor en del bliver nedbrudt.

Men måler du koncentrationen af hormonerne i blodet, er det samme niveau som ved p-piller. Du får altså ikke færre hormonerne ud i kroppen ved at bruge p-ring eller p-plaster, da hormonerne stadig kommer ud i blodet for at virke og beskytte.

Nogle bløder mere, mens andre slet ikke bløder Hvis du bruger prævention som p-piller, p-ring eller p-plaster, får du blandt andet det kunstige hormon ethinylestradiol. Det gør, at du får en regelmæssig blødning, når du holder pause fra præventionen.

Du får ikke ethinylestradiol, hvis du bruger prævention som hormonspiral, p-stav, minipiller eller p-sprøjte. Det kan give uregelmæssige blødninger, pletblødninger, kraftigere blødninger eller at der slet ikke kommer nogle blødninger.

Hvorfor kvinders kroppe reagerer så forskelligt, ved forskerne ikke endnu - og man kan ikke forudsige, hvordan kroppen vil reagere på hormonprævention.

P-sprøjte:

Hvis du er bange for nåle, er p-sprøjten nok ikke for dig. Med denne form for hormonprævention skal du nemlig stikkes i ballen hver tredje måned med en sprøjte, der indeholder gestagen. P-sprøjten beskytter dig så i de næste tre måneder.

Men selvom du her kan få hormonprævention uden at skulle huske en pille hver dag, er der bivirkninger forbundet med p-sprøjter. De har nemlig i gennemsnit en effekt ti måneder efter, at virkningen skulle være stoppet. Det kan altså være svært at blive gravid i en periode.

Det skyldes med stor sandsynlighed, at du får mere gestagen ved en p-sprøjte end ved for eksempel p-piller.

Derudover giver p-sprøjter ofte blødningsforstyrrelser og andre typiske bivirkninger fra hormonprævention som nedsat humør, nedsat sexlyst og øget appetit.

P-sprøjter kan hæmme kroppens egen produktion af østrogen. Det kan give knogletab, hvis det bruges længe. Derfor er det ikke en præventionsform, som skal bruges i mere end to år, hvis der er mulighed for at bruge anden form for prævention. Heldigvis ser det ud til, at kroppen retter op på knogletabet, når du stopper med p-sprøjten.

P-sprøjten er ikke udbredt i Danmark. Kun cirka 3.500 kvinder brugte det i 2016.

Kondom:

Kondomer er en præventions-klassikers, som med 97 procents sikkerhed beskytter mod graviditet. Modsat de fleste andre former for prævention, beskytter det også mod kønssygdomme.

Men det er vigtigt, at det opbevares og bruges rigtig, så det ikke går i stykker eller ryger af under akten.

Kondom forhindrer, at sædceller kommer ind i kvinden og dermed kan komme hen til æg, der kan befrugtes. Det kaldes en barriere-prævention, når præventionen skaber en barriere og dermed forhindrer, at sædceller og æg kan nå hinanden.

Amning:

Kan man fyre den af på lagnerne uden prævention, når man ammer og undgå graviditet? Ja, det kan du faktisk godt.

Men det er ikke en skudsikker form for prævention, da den kræver, at du også er meget opmærksom på din krop.

Når du ammer, er der hormoner i din krop, der forhindrer, at du får ægløsning og dermed kan blive gravid. Den effekt er der almindeligvis i de første seks måneder efter fødslen .
Herefter begynder ægløsning og menstruation ofte igen.

Det kan dog variere fra kvinde til kvinde, hvornår ægløsningen kommer igen, så du kan ikke vide dig sikker.

Husk her, at ægløsningen jo kommer før menstruationen. Så du kan have ægløsning og blive gravid, før den første menstruation efter fødslen er kommet.

Det spiller også ind, hvor meget du ammer. Det er nemlig amningen, der er med til at sætte gang i hormonerne, der stopper ægløsningen. Så ammer du mindre og mindre, bliver denne form for prævention mere og mere usikker.

Pessar:

En anden mulighed, hvis du gerne vil undgå hormoner, er pessaret. Det ligner en lille kop af en særlig form for silikone, der sættes op med en creme.

Hvis pessar bruges korrekt og passer til kroppen, beskytter det i 98 procent af alle tilfælde mod graviditet. Men teknikken kan være lidt svær, så der er en risiko forbundet med pessaret.

Kvinden skal nemlig selv sætte pessaret op, så det lukker af for livmodermunden. Det forhindrer, at sædcellerne kan komme op til et æg og befrugte det.

Femidom:

Husk gummi - også hvis du er kvinde. Kvinder kan nemlig også bruge en form for kondom, nemlig femidom.

Femidomet er som en tynd ‘pose’, som kvinden indfører i skeden før penetration. Femidomet forhindrer sædcellerne i at komme op til livmodermunden, ligesom et pessar gør. Men modsat pessar, så beskytter femidomet også mod kønssygdomme.

Femidomet beskytter kun 85-98 procent mod graviditet. Der er risiko for, at der kommer en rift i det, eller at det ikke placeres korrekt før brug.

Femidomet er ikke en udbredt form for prævention i Danmark, men det kan bestilles hjem fra for eksempel apoteket.

Ægløsnings-apps:

I dag er der apps til alverdens ting. Og nu også som prævention. Eller i hvert fald en form for prævention.

Nogle kvinder koordinerer nemlig, hvornår de kan have samleje ud fra deres cyklus.

Du opdaterer appen med informationer om, hvornår du har menstruation, hvor lang din cyklus er, og hvordan niveauet af luteiniserende hormon (LH) stiger, hvilket indikerer, hvornår du har ægløsning. Dit niveau af LH kan måles med en ægløsningstest.

Appen giver derefter et bud på, hvornår du har ægløsning, og du derfor skal holde dig fra ubeskyttet samleje.

Men det er en risikofyldt metode. Det har speciallæge i kvindesygdomme og fødsler, Ditte Trolle, tidligere forklaret til DR:

- Det er meget vigtigt at understrege her, at sædceller jo kan overleve i flere dage i livmoder og æggeledere. Og du eller appen kan regne forkert, for din cyklus kan rykke sig, siger Ditte Trolle og fortsætter:

- Så du skal absolut kun bruge denne metode, hvis du er klar til muligvis at blive forælder. For det er ikke en sikker form for ‘prævention’.

Steriliseret:

Hvis du er over 18 år, kan du blive steriliseret.

Men det er en lidt længere proces, da du ikke kan fortryde en sterilisation. Det kan nemlig være svært at gøre om.

Derfor skal alle mellem 18-25 år vente seks måneder fra de kontakter lægen, til de bliver steriliseret. Det kaldes ‘betænkningstid’.

Ifølge Sex og Samfund fortryder seks til syv procent deres sterilisation. Kun halvdelen lykkes med at omgøre sterilisationen, så de kan få et barn.

Når en mand steriliseres, fjernes et lille stykke af sædlederne, så der ikke kan komme sædceller ud til penis. Manden får dog stadig udløsning som før, der er bare ikke sædceller i sædvæsken.

Hos kvinder skal sterilisationen forhindre, at et modent æg og sædceller kan mødes. Derfor lukkes æggelederne for eksempel med en klips eller æggelederne fjernes ved operation. Det påvirker ikke kvindens evne til at få orgasme.

Stå af i Roskilde:

‘Stå af i Roskilde’, ‘pull out and pray’, ‘coitus interruptus’ eller bare afbrudt samleje. Kært barn har mange navne. Men det er ikke en holdbar præventionsform, at manden trækker sig ud af kvinden før sædafgang.

Undersøgelser viser nemlig, at der kan være sædceller i den væske, som manden afgiver fra penis før sædafgangen - det, der af nogle kaldes ‘præ-sperm’. Og det er nok til at gøre en kvinde gravid.

Ifølge sundhed.dk bliver 20 procent af par, der bruger metoden, gravide. Der er altså stor risiko for graviditet, hvis du afbryder samlejet som prævention.

Nødprævention:

Her skal der tryk på ‘nød’. Fortrydelsespiller er nemlig ikke prævention, der skal bruges fast. Derfor kan det også fås på apoteket uden recept.

Men er uheldet ude, og du har haft ubeskyttet samleje uden et ønske om graviditet, kan en fortrydelsespille være redningen. Ved nogle piller kan du tage den op til fem dage efter samlejet, men der er størst sandsynlighed for, at den virker, hvis du tager den så tidligt som muligt efter samlejet.

Fortrydelsespiller skal nemlig sænke stigningen af luteiniserende hormon (LH). LH er det hormon, der sætter gang i din ægløsning. Hvis ægløsningen ikke sker, kan et æg ikke blive befrugtet.

Men har du allerede haft ægløsning og et æg er befrugtet, kan en fortrydelsespille ikke hjælpe.

Af de kvinder, der tager en fortrydelsespille, bliver 1-2 procent gravide alligevel.

Du kan læse mere om nødprævention her.

‘P’ står ikke for prævention Man kan fristes til at tro, at p på dansk står for prævention, når vi taler om p-piller, p-stav og p-sprøjte. Men det står for Pincus.

Gregory Pincus var amerikansk biolog og forsker. I samarbejde med medicinalfirmaet Pfizer, forsker-kollegaer og private bidrag til forskningen var han med til at udvikle syntetisk østrogen, der i sidste ende gjorde de første former for p-piller mulige.

P-pillen blev frigivet i USA for 60 år siden i 1960. I 1966 kom den på markedet i Danmark.

Credit


Tekst og research: Pernille Kjeldgaard Kristensen, DR Viden



Grafik: Charlotte Revsbech, DR Viden


Kilder:
Annemette Jørgensen
Ledende overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Charlotte Wilken-Jensen
Ledende overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital.

Sundhed.dk | Sex og Samfund | Apoteket.dk | DR.dk | Ugeskriftet.dk | Den Store Danske